Skip to main content

Vaglum P, Ekeberg Ø, Finset A, Hauff E, MounT. Innføring i Medisinske Atferdsfag

Erik Simonsen

1. nov. 2005
2 min.

Den akademiske psykiatri i Danmark har på mange områder tabt terræn. Den har f.eks. kun begrænset indflydelse på øvrige specialers sygdomsopfattelse, f.eks. om måder at anskue sygdom på i sammenhæng med psykologiske, familiære og sociale vilkår. Snarere har specialet almen medicin overtaget denne rolle, men uden den psykiatriske-filosofiske tradition. Den bredtfavnende psykiater, polyhistoren er en uddøende race. I dag er psykiaterens kliniske og teoretiske tankegang overvejende bundet (og begrænset) af enten biologiske eller af psykoterapeutiske termer. Og socialpsykiatrien er overtaget af ikkeakademiske discipliner og identificerer sig med omsorgsarbejde for de kronisk syge.

Psykiatrien er blevet mere isoleret som klinisk videnskab. Er psykiateren overhovedet kilde til inspiration uden for sit fag? Vi har ikke formået at inspirere de spekulative generalister blandt de medicinske studenter. Psykiaterne havde tidligere fokus på læge-patient-forholdet, på sygdommens kulturelle aspekter, på grænseområder mellem psykiatri og somatik (psykosomatik), på familiens og samfundets rolle ved psykisk lidelse osv. Psykiateren opsøgte denne almene menneskekundskab hos den erfarne kliniker. Men i dag har udviklingen afholdt de mere filosofisk, antropologisk, sociologisk tænkende medicinske studenter fra at søge ind i faget. Faget snævrer sig ind og mister udveksling med andre discipliner.

I Norge har psykiatrien i Oslo siden 1977 haft medicinsk adfærdsfag som universitetsfag, i øvrigt med Einar Kringelen som den første professor. Netop Kringelens store kliniske psykiatribog fra 1972 (og senere opdaterede udgaver) blev med dens fordomsfri humanisme og rigdom på nuancer bærer af en tradition og et vidsyn, som tiltrak mange studenter og yngre læger til faget psykiatri. Medicinsk adfærdsfag (»behavioural sciences in medicine« ) er også i mange andre lande et etableret universitetsfag, først og fremmest i USA, og herigennem er psykiatrien sikret inspiration fra tilgrænsede samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner. Faget er basalfag helt på linje med anatomi, fysiologi osv.

Den nuværende professor i faget ved Oslo Universitet, Per Vaglum , har med en række medarbejdere revideret den norske lærebog, som bliver anvendt allerede fra første semester i medicinstudiet. Vægten er lagt på indføring i medicinsk sociologi, medicinsk antropologi, psykobiologi, medicinsk psykologi og samspillet mellem læge og patient.

Bogen rummer mange fine kapitler om udviklingspsykologi, om personlighedsbegrebet og følelseslivet, om familiens betydning og om stresspåvirkninger. Den forbereder studenten på at sætte sygdom og død ind i en humanistisk kontekst. Andre kapitler omhandler livskvalitet og lægefaget som profession.

Bogen er en god indføring i den medicinske psykologi og sociologi. Bogen anbefales som inspirationskilde ved undervisningen af medicinske studenter ved universiteternes psykiatriske afdelinger.

Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, 2002.
271 sider. Pris: 288 NOK.
ISBN 82-02-19859-3