Vascular access. Principles and practice. Four edition. Wilson SE.

Bogens titel skal tages alvorligt. Enhver tænkelig adgang via karsystemet beskrives grundigt. En spændende historisk gennemgang indleder de 25 kapitler. Den første kanylelignende tingest til venebrug blev opfundet af Sir Christopher Wren i 1657; han var også arkitekt til St. Paul's Cathedral i London. Det var imidlertid Robert Boyle (den ene skaber af grundlaget for tilstandsligningen for ideale gasser), som nogle år senere beskrev Wrens eksperimenter. For ca. 45 år siden introduceredes den eksterne a-v-shunt (ved Schribner, Dillard & Quinton) som revolutionerede dialysebehandlingen. I 1966 kom det helt store gennembrud med anlæggelse af den interne autogene a-v-shunt (ved Brescia & Cimino). I henholdsvis 1973, 1979 og 1984 kom Broviac-, Hickman- og Port-a-Cath-katetrene til langtidsinfusion.

Hovedvægten i bogen drejer sig om dialyse. Allerede i andet kapitel vil enhver kirurg, som skal i gang med at anlægge a-v-fistler, blive fornøjet. Her gives en oversigt af de prioriterede muligheder, som denne særlige form for kirurgi rummer. Der gives herefter en gennemgang af den komorbiditet, som præger den uræmiske patient, hvilket stiller store krav til den anæstesiologiske service. Anatomien, flowmæssige forhold og fistelmodning gennemgås grundigt.

I de næste kapitler gennemgås indgående og illustrativt den kirurgiske teknik ved de forskellige fisteltyper, som ikke er få. Der angives tre års holdbarhed på 60-70% vedrørende den klassiske a-v-fistel lige over håndleddet mellem a. radialis og v. cephalica sammenlignet med 40-50% for den bedste kunststofprotese. Overvågning med ultralyd diskuteres for derved at korrigere stenoser med PTA inden a-v-fistlen tromboserer.

Komplikationer og deres behandling får fyldig omtale. Det anbefales at undgå kunststofmateriale så længe som mulig. Endovaskulær behandling med trombolyse og eventuelt PTA i tilfælde af okklusion af en a-v-fistel har en succesrate på 50-60% efter et år. Der mangler imidlertid prospektive studier på dette felt til afklaring af om denne succesrate overgår kirurgisk revision.

De forskellige perkutane dialysekatetre, som specielt bruges i de akutte situationer, gennemgås grundigt. Stenoser i v. subclavia efter dialysekatetre er tilgængelige for stentning, som imidlertid har en dårlig holdbarhed på dette sted. V. jugularis interna er ikke nær så til tilbøjelig til at udvikle stenoser, hvorfor dialysekatetre er at foretrække i denne position. Kateterinduceret DVT i v. subclavia diskuteres i et særskilt kapitel og ikke mindst, hvordan tilstanden undgås.

Infektion er en af de hyppigste årsager til mors hos uræmiske patienter. Derfor kan det ikke undre, at infektion efter fistelanlæggelse får megen omtale i bogen. Det drejer sig om S. aureus i 90% af tilfældene. Infektionsraten er under 5% stigende til 10-15% ved a-v-fistler uden og med kunststof. Kapitlet gennemgår grundigt de forskellige kirurgiske metoder til løsning af disse problemer.

Der er desuden to kapitler med tekniske beskrivelser af de specielle forhold hos henholdsvis børn og traumepatienten.

Bogen er den fjerde udgave skrevet af specialister fra University of California, Irvine. Bogen er meget systematisk og velskrevet med en mængde gode illustrationer. Kan varmt anbefales til (alle) læger, som beskæftiger sig med enhver tænkelig form for arterievenøs adgang.

St. Louis: Mosby, 2002.

289 sider. Pris: 71,99 GBP.

ISBN 0-323-01188-8