Ved sundhedsprofessionelle nok om kvinder og hiv?

I Danmark er der ca. 5.000 kendte hiv-smittede, hvoraf 1.200 er kvinder. Hvert år findes der ca. 300 nye tilfælde, heraf 70 kvinder. Kvinder med hiv i Danmark er typisk i den fødedygtige alder (20-40 år). Ca. 40% af dem er danske, 40% er afrikanere, og 20% er fra andre lande. Ud af de smittede 1.200 kvinder er ca. 900 i behandling for deres hiv-infektion. I Danmark er der mulighed for fertilitetsbehandling, det kræver dog, at de hiv-smittede går i behandling. Vi ved også, at der er forskel på mænds og kvinders smittemønster. Mænd smittes oftere af tilfældige seksualpartnere fra højrisikolande, hvorimod kvinder oftere synes at blive smittet uden for Danmark i lande med højrisiko for hiv-infektion. I lyset af de forbedrede behandlinger bliver hiv-smittede ældre. Det gør det naturligvis nødvendigt at se nærmere på langtidsbivirkninger og langtidseffekten af behandlingen.

Der er nogen evidens, der tyder på, at hivsmittede kvinder i højere grad oplever depression og dårligere livskvalitet, end hivsmittede mænd gør [1]. Kvinder med hiv trænger ikke til speciel medynk. Men det er måske på sin plads at opprioritere forskningen i forhold til det at være kvinde – og hivsmittet. I dag er der på verdensplan f.eks. flere kvinder end mænd, der lever med hiv.

Det er ikke fordi, at mænd skal nedprioriteres i forskningen, men det er nødvendigt med en mere ligelige kønsfordeling i hiv-forskningen.

I et aktuelt review om, hvilke følelsesmæssige udfordringer hiv-smittede kvinder oplever, peges der på, at kvinderne særligt oplever angsten for stigma fra samfundet [2]. Denne stigma kunne f.eks. betyde, at nogle af kvinderne ikke tog deres medicin, da de var paniske for, at nogen ville opdage det.

Et andet mere overraskende fund var, at mange af kvinderne oplevede det forskelligt, om de havde fået diagnosen aids eller »bare« havde en hiv-infektion. Når de havde fået diagnosen aids, var det mere accepteret af kvinderne, at de ikke længere fik forståelse og støtte fra andre familiemedlemmer, venner og kærester. Aids-diagnosen var associeret med en tung håbløshed. Mange af kvinderne brugte denne distancering til at mestre deres liv med hiv. Et andet lidt overaskende fund var, at disse kvinder ofte brugte spiritualitet og religion til at mestre deres sygdom.

Det er dog slående, at den forskning, der findes om kvinders oplevelse af at leve med hiv, er foretaget uden for Europa, hvorfor jeg mener, at der eksisterer et stor gabende hul i forskningen i kønsforskelle og hiv, som jeg håber, at også læger og sygeplejersker vil fylde ud.