Ved vi for lidt om, hvad læger kan?

»Vi er ikke i dag i stand til at sige, hvordan det står til med kvaliteten i relation til de praktiserende læger«. Udtaler professor Jan Mainz ifølge DR.dk/Nyhederne den 6. september 2010 (Vi ved for lidt om, hvad læger kan).

Det er vist en uimodsigelig kendsgerning.

De praktiserende læger bliver ikke målt på samme måde som sygehuslægerne, »som indsamler data om, hvor effektive de er til at behandle eksempelvis kræft og blodpropper«. Han foreslår derfor, at de praktiserende læger skal »aflevere langt mere dokumentation, end de gør i dag« - »Det betyder, at der skal bruges en del mere tid på papirarbejde«, men »den tid, man bruger på det, bliver omsat i god kvalitet«. Hvilket så må stå som en påstand.

Det første problem, Jan Mainz løber ind i, er, at der ikke er en fælles definitionen på kvalitet i almen praksis. En god definition hørte jeg engang efter et foredrag om sygdom og sundhed, hvor en flok pensionister drøftede egnens læger i flere generationer, og da jeg på et tidspunkt spurgte dem, hvad en god læge egentlig er, så de måbende på mig, hvorefter de som med en mund svarede: »Det er da en, der hører, hvad vi siger!«

I almen praksis driver vi almen medicin plus en del andre opgaver f.eks. attestskrivning, vaccinationer og noget, der nærmest kan betegnes som udlagt sygehusambulatorium.

Kernen i almenmedicinen er imidlertid mødet med den enkelte patient, når han/hun opsøger os. Et møde, der er styret af patientens behov, det er patienten, der sætter dagsordenen, og det skal føre frem til noget, patienten kan bruge fremover. Konsultation består altså af tre felter: 1) en fælles udredning af patientens oplevelse af sin situation, 2) lægens vurdering af de medicinsk-faglige elementer i problemstillingen og 3) en fælles afklaring af, hvordan patienten kommer videre (undersøgelse, behandling, sygemelding, indlæggelse).

Hvis Jan Mainz kan hjælpe os med at finde data, der kan dokumentere denne proces, er han meget velkommen. I de 40 år jeg har været med, har endnu ingen formået det.

Men har han tænkt, at vi skal indberette de ikkealmenmedicinske opgaver og registrere, hvor gode vi er til at tage serumkolesterol, og hvor vores patienters blodtryk ligger, så vil det blot trække opmærksomheden væk fra vores kerneopgave, og det er han bestemt ikke velkommen til.