Vejledning eller vildledning - hvad laver Ugeskriftets videnskabelige redaktører?

I Ugeskr Læger 2010;172:2548 præsenteres en intratestikulær epitelial inklusionscyste (epidermoidcyste) hos en 22-årig mand. Det er ikke første gang, Ugeskriftet ignorer basale forudsætninger for at publicere tilfælde baserede helt eller delvis på patoanatomiske diagnoser. Det nævnes, at tilfældet er unikt i kraft af sin sjældenhed. En sjælden diagnose må kræve, at de diagnostiske kriterier for den pågældende diagnose er opfyldt. Her er ingen differentialdiagnostisk diskussion. Som tilfældet er beskrevet, kan der være tale om en cyste i et teratom, der hos en mand i den nævnte alder er en malign germnialcelletumor, uanset om epitelet er keratiniserende og veldifferentieret. Det anføres, at hastemikroskopi intet malignt viste. Hastemikroskopi af en epitelial cyste fra et teratom vil ikke nødvendigvis vise malignitet. Der skal fjernes så meget væv i omfanget af cysten, at man er sikker på, at der ikke findes andre vævskomponenter, og at der i det tilgrænsende testisvæv ikke er forandringer af typen intracellulær germinalcelleneoplasi. Desuden vil det støtte en benign diagnose, hvis patienten ikke har haft maldescensus, og der ved ultralydundersøgelsen ikke er set mikrolitiasis. I diskussionen nævnes det, at biopsi af testistumorer sjældent anvendes for ikke at sprede cancerceller. Det er ikke rigtigt. Præoperativ biopsi fortages ikke, fordi man ikke kan stille en sikker diagnose, idet de fleste testistumorer er heterogene, og biopsimaterialet derfor ikke vil være repræsentativt. Intraoperativ frysesnitsundersøgelse med henblik på diagnostik er derfor så meget mere vigtig, og det skal understreges, at det er vigtigt for en sikker diagnostik, at både den opererende urolog og patolog har stor erfaring på dette område. Til sidst i diskussionen nævnes det, at der er stigende interesse for testisbevarende kirurgi af maligne tumorer, som kasuistikken egentlig ikke handler om. Dette afsnit er mere misvisende end vejledende. De forfattere, der henvises til, har for nylig udgivet en meget læseværdig systematisk oversigt over emnet, hvori det understreges, at der med denne operationsteknik er tale om udvalgte tilfælde under særlige omstændigheder, som man absolut må have rede på [1]. Man kunne i det aktuelle tilfælde have understreget, at denne type kirurgi først og fremmest kan komme på tale ved de tilfælde, som med stigende hyppighed ses på grund af øget brug af ultralydundersøgelse, og det vil sige nonpalpaple, små, ofte asymptomatiske, tilfældigt opdagede testistumorer. Problematikken vedrørende testissparende kirurgi ved maligne tumorer kræver en langt mere udførlig diskussion af de forbehold, man skal tages højde for, for ikke at gøre større skade end gavn.

Giannarini G, Dieckmann KP, Albers P et al. Organ-sparing surgery for adult testicular tumours: a systematic review of the literature. Eur Urol 2010;57:780-90.

> Svar:

Debatindlægget har været forelagt forfatteren, som ikke har nogen kommentarer.

> Svar:

af: Assisterende redaktør, Ugeskrift for Læger, Thue Bisgaard. INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Redaktionen takker for de faglige engagerede kommentarer til kasuistikken i Ugeskr Læger 2010;172:2548 om intratestikulær epitelial inklusionscyste.

Alle manuskripter gennemgår peer review-process med hjælp fra de respektive fags eksperter. Bedømmeren eller bedømmerne (oftest en bedømmer, men undertiden også flere) udpeges af Ugeskriftets fagspecifikke redaktører.

Det er naturligvis uheldigt, hvis et manuskript alligevel ved publikation indeholder direkte forkerte oplysninger, og disse således ikke fanges i den redaktionelle behandling. Præsentation og diskussion af et videnskabeligt emne kan som bekendt være meget forskellig og vil oftest være et resultat af et samarbejde mellem forfatterne, bedømmer(e) og den enkelte redaktør. Før en artikel antages til publikation fremlægges manuskriptet endvidere for hele ugeskriftets redaktion. Og alligevel vil der undertiden kunne rejses kritik, hvilket kun kan beklages.