Ventelister

Har menneskene indrettet samfundet, eller har samfundet indrettet mennesket? Ja, vi har vist at gøre med vekselvirkninger - det, der i systemteorien kaldes feedbackfænomener.

Vi ved det jo alle godt: Den frie vilje på samfundsplan er et begreb, der er mindst lige så problematisk som på det private, individuelle plan.

Der er intet nyt under solen. »Vi vil det gode men gør det onde«, som Paulus sagde. Det gælder stadig. Det skyldes samfundets systemnatur: Individet er udsat for en mængde påvirkninger og dermed impulser til handling - kortsigtede fordele, selviske handlinger, primitive handlinger.

Hvad har det med ventelister at gøre?

Jo, ventelister i sygehusvæsenet er et udslag af et vente- eller køfænomen, som er udbredt til den ganske biologi og især tydeligt i dyreriget.

Hvis der i omgivelserne forekommer »noget efterstræbelsesværdigt« - for eksempel føde eller ly for vejrliget, stimler man sammen - klumper sammen - danner kø. Det drejer sig om tilfredsstillelse af behov!

Ventefænomenet er altså »Old hat«.

Hvis det har drejet sig om et påtrængende behov, har det altid hastet med tilfredsstillelsen, men hastværksaspektet er nok i det hele taget blevet mere fremtrædende i vor tid.

Hvorfor egentlig?

Det kan have at gøre med profittankegangen, som dominerer i vor tid. At maksimere fordelen/gevinsten per tidsenhed. Samtidig har man set en »normalisering« af fordelgevinstbegrebet: Der konverteres til pengeværdi. Tænk på DRG-systemet.

Al værdi i samfundet konverteres til pengeværdi. Sparet tid er øget profit.

Det betyder også, at man forsøger at stjæle tidsgevinst fra hinanden - at minimere eget tidsforbrug ved at få andre til at overtage det. Tænk på »homebanking«.

Hvad har det at gøre med ventelisterne på hospitalsbehandling?

Jo, lad os forestille os, at det virkelig lykkedes at eliminere ventetiden på en kostbar behandling. Det ville betyde, at det kostbare produktionsapparat i perioder blev underudnyttet: Profittab!

Så hellere lade patienterne vente i en kø.

Man må ikke tro, at der (altid) ligger kyniske og menneskefjendtlige motiver bag. Vi har blot at gøre med socio-biologiske systemer: De menneskelige deltagere (det er os!) gør blot deres bedste i den situation, hvori de befinder sig. Når dette er tilfældet for aktørerne i et interaktivt system med de spilleregler, som har udviklet sig, er ventelistefænomenet uundgåeligt.

Hvis der skulle være brug for et andet eksempel, vil jeg give det: Køerne på motorvejene.

Med dette eksempel er det næppe vanskeligt at overbevise læseren: Udvidelse af motorvejssystemernes kapacitet har ikke mindsket kødannelsen, snarere det modsatte. Der er dog ikke tvivl om, at den samlede transportmængde per tidsenhed er vokset betydeligt. Systemforskeren Per Bak (i bogen »How nature works«, Oxford University Press, 1997) har refereret trafikforskning, som viser, at transporteffektiviteten på motorveje maksimeres ved en trafiktæthed, der medfører hyppig kødannelse. Hvis trafikken altid glider, er motorvejen underudnyttet!

Man ser, at også i trafikken gælder reglen om, at systemet (motorvejsnettet) øger sin effektivitet (enhed transporteret per tidsenhed) på bekostning af reduceret effektivitet for den enkelte trafikant (større tidsforbrug ved transporten på grund af kødannelse).

Igen: Ingen ond vilje men et udslag af, hvordan samfundet fungerer med de økonomiske spilleregler, der har udviklet sig.

Tilbage til ventelisteproblemet. Man vil forstå, at selv om det ikke kan elimineres, er der rigelige muligheder for manipulation - inden for et område kan ventetiden beskæres drastisk men på bekostning af øget ventetid inden for et andet område. Den omtalte tendens til maksimering af effektivitet (DRG/tidsenhed) gælder også mest udtalt for systemets sub-enheder, mens der måske i et større perspektiv er tale om spild (e.g. overflødig behandling).