Skip to main content

Vi er i fuld gang

Flemming Gjerris, Lars Kayser, Peter Lønberg Madsen, klinisk psykolog, Ingeborg Netterstrøm, cand.mag., Marianne Scheele, journalist, underviser & Torben V. Schroeder. Laboratoriet for Kliniske Færdigheder, Rigshospitalet, og Pædogogisk Udviklingscenter Sundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

2. nov. 2005
3 min.

Tak til Hans Jørgen Vognsen for opfordringen til at indføre de grundlæggende pædagogiske principper ved den mundtlige fremlæggelse i lægeuddannelsen. Vognsens opfordring til, at læger, der varetager undervisningsopgaver, forbedrer deres pædagogiske kompetence, er særdeles relevant.

Mundtlig fremlæggelse er således indført i lægeuddannelsen ved Københavns Universitet fra 2000, hvor det indgår som en del af faget kommunikation. Medicinske studenter bliver i dag undervist i betydningen af kommunikation mellem lægmand og professionel ved introduktionen til studiet. Dette bliver fulgt op af træning i mundtlig og skriftlig fremlæggelse på 4. og 5. semester i relation til både små artikler og deres OSVAL I-opgave. På 4. semester undervises der specielt i forelæsningsform i følgende:

  • Sådan bruger jeg min stemme bedst muligt som instrument i min kommunikation

  • Sådan holdes det gode foredrag eller det fængende indlæg

  • Kropssproget betyder mere end dine ord

  • Sådan planlægges og skrives den gode akademiske opgave

  • Formidlingen til patient og pårørende med ikke-dansk baggrund.

I den efterfølgende holdundervisning gør vi også en stor del ud af netop de pædagogiske principper, som påpeget af Vognsen. Samtidig træner de medicinske studerende disse pædagogiske mål ved - sammen med deres faglærere - at fremlægge en faglig problemstilling enten over for kolleger - det foregår som ved en konference - eller over for lægmand som ved information til en patient.

De medicinske studerende ved KU har under hele studietiden undervisning i mundtlig fremlæggelse og lærer denne i teoretisk form og ved de mange klinikker under de kliniske ophold. Der er således gennem hele studiet opgaver, hvor de studerende skal forelægge et teoretisk og klinisk emne og herunder lægge vægt på både det faglige indhold og fremstillingen.

På Laboratoriet for Kliniske Færdigheder (LKF) på Rigshospitalet får studenterne på 7. , 9. og 13. semester praktisk færdighedstræning med simulerede patienter og skuespillere i medicinsk interview- og samtalemetode under samtidig videomonitorering. Denne gennemgås bagefter kritisk med feedback til de studerende om form, indhold og adfærd. Disse øver sig også i at fortælle patienten dennes diagnose, prognose og i at overbringe en »trist besked« under vejledning. Senere i studiet gennemarbejder de praksiskonsultationer (videoredigerede) og bliver eksamineret i samtalemetoder, alt som praktisk træning under vejledning.

Ved alle tre fakulteter findes i dag allerede en eller anden form for pædagogisk center. Videre er der dannet et selskab for medicinsk uddannelse - DSMU. Der er således en rigtig positiv udvikling i gang, hvad angår formidling og kommunikation inden for lægefaget.

Vi kommunikationslærere støder ofte ind i det problem, at nogle af de studerende mener, at det at kunne kommunikere er en personlig egenskab, som nogle besidder og andre mangler. Vi arbejder derfor ihærdigt med på forskellig måde at godtgøre over for studenterne, at de næppe kan klare formidlingens svære kunst i vanskelige situationer uden øvelse og atter øvelse - hverken som fx foredragsholder på en verdenskongres eller som læge over for den alvorligt syge patient. Med praktiske øvelser i interview- og samtaleteknik giver vi dem således nogle af de kommunikative redskaber, som kan lette og professionalisere den unge læges liv.