Vi er tæt på at sælge ud af værdierne

Når man rejser ud, får man sat sin kultur og sine værdier i perspektiv. Man opdager, hvad der er vigtigt for en. Man ser tingene på afstand. Som en kær ven man ikke har set længe og straks lægger mærke til har forandret sig. Havde man derimod set hende hver uge, ville forandringen måske være gået ubemærket hen.

Seks måneder i Afrika har sat min kultur og mine værdier i perspektiv. Som menneske - som læge - er velfærdssamfundet og værdierne af fællesskab og lighed, der ligger bag, vigtige for mig. Retten til sundhed som defineret af FN bør være en rettesnor. For retten til sundhed er ikke retten til »at være sund«, men at alle har lige adgang til sundhedsydelser, der er tilgængelige, acceptable og af en tilstrækkelig kvalitet. Denne ret kan ikke realiseres i alle dele af verden lige hurtigt, men må afhænge af et samfunds resurser. I Skandinavien kan der stilles høje krav, og vi kan være stolte. Gratis sundhedsydelser til alle er den historie, jeg oftest har fortalt om Danmark. Vi har skabt et system, der i høj grad fremmer retten til sundhed.

Den første nyhed, jeg hørte i radioen efter min hjemkomst, var, at psykisk syge nu må begå kriminalitet for at få en dom til behandling og dermed at være sikret døgnbehandling i psykiatrien. I avisen kunne jeg inden jul læse, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på, hvorledes man kan begrænse indvandreres adgang til gratis behandling i det danske sundhedsvæsen. Tanken er, at nok er man blevet budt inden for i Danmark, men man skal gøre sig fortjent til at nyde godt af velfærden! Endelig har jeg over julen fulgt debatten om Røde Kors' og Lægeforeningens nye klinik for illegale indvandrere (og hurra for det!), som Dansk Folkeparti modarbejder, da de hævder at basal gratis behandling vil føre til øget indvandring. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvordan det har været at se forandringerne hos min gamle ven Danmark, gennem adskillelsens klarsyn. Jeg tror den bedste måde at beskrive det på, er frygt. Vi er skræmmende tæt på ubemærket at sælge ud af vores mest grundlæggende værdier.

Jeg vil have min gamle ven tilbage. Jeg vil som læge kunne behandle alle mine patienter - også de kiksede og udstødte. Jeg vil som dansker fortsat kunne tale glad og stolt om vores velfærdssystem, og endelig vil jeg som borger fortsat føle, at det samfund, jeg er en del af, bygger på nogle værdier, jeg kan genkende som mine. Selv om Danmark er et rigt land, og man derfor kan stille høje krav til, hvorledes vi forvalter retten til sundhed, kan vi ikke alt - det er klart. Men vi skal ikke gennem ulighed og diskrimination give køb på de grundlæggende værdier vores system bygger på. Det kan hverken vi eller vores patienter være tjent med!