Skip to main content

Vi løber som aldrig før - men bevæger vi os mere?

Mette Aadahl, MPH, ph.d., seniorforsker, Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup. E-mail: Metaad01@glo.regionh.dk og Torben Jørgensen, enhedschef, dr.med., professor, Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. E-mail: Torjoe01@glo.regionh.dk

26. aug. 2011
7 min.

Interessekonflikter: ingen

Daglig bevægelse og motion er nødvendig, hvis vi skal opnå og bevare en sund og funktionsdygtig krop livet igennem. Det ser ud som om, budskabet er blevet modtaget og i vid udstrækning efterleves blandt dele af den danske befolkning. Vi løber som aldrig før, og befolkningsbaserede surveys [1-3] peger på, at en stigende andel af den danske befolkning opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet af moderat intensitet minimum en halv time dagligt, suppleret med høj-intensitets aktivitet 2-3 x 20-30 minutter om ugen [4]. Men Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet omhandler kun ca. 30-60 minutter om dagen, så det er nærliggende at spørge, hvordan det forholder sig med bevægelse de resterende 23 timer i døgnet?

En stor del af døgnets vågne timer bruger vi på at arbejde, og stadigt flere af os sidder stille, når vi arbejder. I Region Hovedstaden angiver 44% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2010, at de har stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen. Der er tale om en stigning på 2,8%, sammenlignet med tal fra 2007 [5]. SUSY (Sundheds- og sygeligheds)-undersøgelserne dokumenterer tilsvarende en gradvis stigning i andelen med hovedsagligt stillesiddende arbejde fra 33,1% af befolkningen i 1987 til 39,1% af befolkningen i 2005 [1].

Tv fylder

Derudover bruger vi mere og mere af vores fritid på at se tv. Ifølge TNS Gallup og DR Medieforskning er den gennemsnitlige daglige tv-tid for +3-årige danskere steget fra 2 timer og 28 minutter i 2007 til 3 timer og 21 minutter i 2010 [6]. Digitalt tv-signal, fladskærme og adgang til et stort udvalg af tv-kanaler er formentlig en del af forklaringen på det øgede tv-kiggeri. Den økonomiske krise kan derudover have øget lysten til gratis glæder foran skærmen, og en større andel af befolkningen står uden for arbejdsmarkedet med mere fritid, som kan tilbringes foran tv-skærmen.

Generelt har vores samfund og livsstil inden for en relativt kort årrække ændret sig betydeligt, og udviklingen hen imod en primært stillesiddende tilværelse ser ud til at fortsætte. Set i et meget overordnet historisk perspektiv - fra dengang vores gen-pool blev grundlagt - har vi ændret os fra at stå, gå, løbe og hvile som naturlige dele af tilværelsen og fundamentale forudsætninger for overlevelse, over industrialiseringens monotone nedslidning af kroppen, til den omfattende automatisering af arbejds-, fritids- og hjemmeliv, vi ser i dag. I dag har vi mobiltelefoner, pc'er, fjernbetjeninger, robotstøvsugere, selvkørende græsslåmaskiner osv., hvilket alt sammen medvirker til at gøre tilværelsen »lettere« og mindre fysisk krævende. Faktisk er det i dag muligt at (over)leve med en fysisk aktionsradius, der er begrænset til ganske få meter rundt om sofaen. Vha. den bærbare pc og mobilen klarer vi både arbejde, banktransaktioner og indkøb. Den sociale kontakt med omverdenen vedligeholdes over facebook og twitter - alt sammen, mens vi sidder som »couch-potatoes« i »killer-sofaen« - kun afbrudt af den »obligatoriske« halve time i løbesko!

Meyers Deli

Den andel af befolkningen, som finder løbeskoene frem og dyrker motion i fritiden, er størst blandt de beskæftigede med lang uddannelse [1, 3], heraf udtrykket »Meyers Deli & maraton-segmentet« [7]. Omvendt er andelen, som er stillesiddende mere end fire timer dagligt i fritiden, størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet og blandt borgere med kort uddannelse [3].

Meget tyder på, at den udbredte stillesiddende adfærd, også kaldet »sedentarisme«, i sig selv indebærer en helbredsrisiko - også selvom man opfylder anbefalingerne om fysisk aktivitet. En række observationelle studier har i de seneste ti år fundet en sammenhæng mellem langvarig stillesiddende adfærd og tidlig død, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes [8, 9]. Undersøgelserne justerer typisk i den statistiske dataanalyse for betydningen af motion og fysisk aktivitet og finder således, at mange timers stillesiddende adfærd er en selvstændig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Det vil sige, at også personer, som opfylder anbefalingerne om fysisk aktivitet, har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes, hvis de sidder stille mange timer dagligt. Ydermere tyder flere undersøgelser på, at hyppige og kortvarige afbrydelser af den siddende stilling, f.eks. blot det at rejse sig, strække sig og gå lidt omkring, tæller positivt i det samlede bevægelsesregnskab [10]. Vi mangler dog fortsat viden om de biologiske mekanismer bag den observerede negative helbredseffekt af langvarig stillesiddende adfærd, ligesom der er brug for interventionsstudier, som i et kontrolleret eksperimentelt design undersøger helbredseffekten af at minimere stillesiddende adfærd.

Stillesiddende adfærd

Hidtil har sundhedsmyndighedernes anbefalinger primært været rettet mod fremme af fysisk aktivitet, men sedentarisme-forskerne foreslår, at anbefalinger om fysisk aktivitet i fremtiden bør omfatte både en anbefaling om at begrænse stillesiddende adfærd i hverdagen og en anbefaling om at fremme fysisk aktivitet. To sider af samme sag? Ja bestemt, men hvorfor ikke angribe samme sag fra to sider? Det kan måske vise sig at være en mere effektiv strategi. Desuden kan budskabet om at begrænse stillesiddende adfærd måske være et lettere sted at begynde for f.eks. den svært overvægtige eller kronisk syge patient, som tilhører de grupper i befolkningen, som har allermest brug for at følge anbefalingerne.

Men vi er oppe mod stærke kræfter, og information, anbefalinger og kampagner gør det ikke alene. Vores samfundsstruktur er baseret på og opfordrer til et stort - og gerne konstant stigende - forbrug af goder: biler, pc`er, fladskærme, mobiltelefoner - alt sammen produkter, der arbejder for den stillesiddende tilværelse. Vores samfundsøkonomi og velfærd har gjort det muligt for de fleste at få andel i »goderne« med det resultat, at befolkningen som helhed er blevet flyttet lidt i den forkerte retning og er blevet mere stillesiddende. Industrien producerer og søger at facilitere produkternes salgbarhed, og reklameverdenen eksponerer. Det er helt legitimt og hører med til et demokratisk samfund. Men en afgørende præmis i et demokratisk samfund er også, at kræfterne skal afbalanceres.

Bevægelse er livsnødvendig

Ansvaret for at balancere de industrielle kræfter ligger hos politikere og sundhedsmyndigheder. Det skal ikke ske ved at forbyde de forskellige industrier at producere deres produkter, men ved at »puffe« os alle sammen til at blive mindre stillesiddende gennem strukturelle ændringer som f.eks. ved at regulere og afbalancere det offentlige rum, så der er solide og attraktive tilbud i form af offentlig transport frem for privat bilisme, og bymiljøer, som indbyder til ophold og bevægelse. Det nytter ikke at »klistre« nødtørftige tiltag på en eksisterende bevægefjendsk struktur og kultur. F.eks. rykker en ekstra idrætstime i skolen eller tre måneders fitnessmedlemskab næppe, når samfundsindretningen i øvrigt indbyder til stillesidning. Det er ligesom med børneopdragelse: »Gør ikke som jeg gør (samfundsstruktur), men gør som jeg siger« (sundhedsmyndighedernes kampagner)! Metoden er tvivlsom som opdragelsesmetode, og intet tyder på, at den er mere velegnet, når det gælder fremme af folkesundheden!

Bevægelse må ikke blive en eksotisk vare, som doseres i bestemte mængder og kun kan foregå i struktureret, mekanisk form i særligt indrettede fitnesscentre eller ordineret som »motion på recept«, mens resten af tilværelsen leves i siddende stilling. Bevægelse og varieret udfordring af kroppen er livsnødvendig, og rammerne for bevægelse bør og skal være til stede de fleste af døgnets vågne timer.


Referencer

  1. Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M et al. Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2005 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006.
  2. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2007.
  3. Robinson KM, Buhelt LP, Hammer-Helmich L et al. Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport. København: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2011.
  4. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til%20voksne.aspx. (10. aug 2011).
  5. Hammer-Helmich L, Buhelt LP, Andreasen AH et al. Sundhedsprofil for region og kommuner 2010. København: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, 2010.
  6. www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992-F0E6-4107-A2B2-72B6F35B42D4/ 2572038/medieudv2010_print.pdf (18. maj, 2011)
  7. Politisk kommentator Niels Krause Kjær benævnte ved en konference om ulighed i sundhed (DGI-byen, København den 3. maj, 2011) den veluddannede del af befolkningen »Meyers Deli & maraton-segmentet«.
  8. Grøntved A, Hu FB. Television viewing and risk of type 2 diabetes, cardiovascular disease, and all-cause mortality: a meta-analysis. JAMA 2011;305:2448-55.
  9. Tremblay MS, Colley RC, Saunders TJ et al. Physiological and health implications of a sedentary lifestyle. Appl Physiol Nutr Metab 2010;35:725-40.
  10. Healy GN, Dunstan DW, Salmon J et al. Breaks in sedentary time: beneficial associations with metabolic risk. Diabetes Care 2008;31:661-6.