Vil regeringen folkesundheden?

Regeringen præsenterede den 20. september 2002 et nyt folkesundhedsprogram til afløsning af det, den tidligere regeringen udformede for tre år siden. Det har ikke fået megen opmærksomhed, og det har måske heller ikke været meningen. Umiddelbart kunne det tyde på stor interesse for emnet, at regeringen allerede i løbet af det første år vælger at udarbejde et nyt program. Ser man på programmet, kan man imidlertid komme i tvivl. Hvordan adskiller det sig fra den tidligere regerings program? Målene er de samme: længere liv, bedre livskvalitet og mindsket social ulighed i sundhed. Ikkedødelige sygdomme spiller dog en noget større rolle. De risikofaktorer, der fokuseres på, er de samme som før, bortset fra at arbejdsmiljø og miljøfaktorer er tilføjet. Der peges i programmet på, hvad den enkelte, fællesskaber og det offentlige kan gøre. Programmet tager indirekte afstand fra den forholdsvis store rolle, som eksperter, sundhedspersonale o.a. blev tillagt i den tidligere regerings program med henblik på at forandre folks adfærd. Det betoner frivillighed og individuelt ansvar.

»Den enkelte har ansvar for sig selv, sine nærmeste og for at tage del i fællesskabet.« Samtidig med, at hun/han pålægges dette ansvar understreges, at det »afgørende er, at den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Det offentlige skal ikke styre vores liv.« Denne frihed gælder dog kun for dem, der handler, som myndighederne ønsker det. Hvis man tilhører gruppen af de såkaldt »udsatte voksne«, tildeles det offentlige en mere aktiv rolle. Her skal social- og sundhedsvæsenet sørge for »at sikre en tidlig indsats og forebygge en forværring af problemerne. Og at der om nødvendigt sker et opsøgende arbejde.«

Det mest markante i programmet er nok den alt i alt beskedne rolle, den offentlige sektor tildeles. Den skal opstille mål og strategier, give information, uddanne sundhedspersonale og indsamle oplysninger om befolkningens sundhedstilstand. Til trods for at forskningen hører under den offentlige sektor, vil regeringen ikke tage initiativer på dette område, men »vil opfordre til, at forskningsmiljøerne tager disse spørgsmål op«. Også på andre områder, vil man nøjes med opfordringer. Programmet konstaterer, at den tidligere udbredelse af røgfri miljøer er sket ved hjælp af lovgivning. »Den fremtidige indsats skal baseres sig på frivillighed.« Der vil derfor ikke komme lovgivningsinitia- tiver på folkesundhedsområdet fra regeringens side.

Det fremgår ikke, at der er tildelt særlige midler til gennemførelse af programmet.

Regeringen vil således hverken initiere, finansiere eller lovgive om foranstaltninger for at forbedre folkesundheden. Enten regner den med, at dens autoritet er så stor, at hvis den bare kommer med opfordringer, vil de enkelte borgere, institutioner, arbejdsgivere, foreninger, forskere etc. gøre, som der bliver sagt, og der vil komme mere gang i aktiviteterne. Eller også er det ikke rigtig alvorligt ment, når regeringen siger, at den ønsker »en bedre sundhed for alle danskere«. Jeg er tilbøjelig til at tro det sidste.