Skip to main content

Vinklet kritik af medicintilskudsregler

Speciallæge Mats Lindberg, Aabenraa. E-mail: mli@dadlnet.dk

4. apr. 2008
3 min.

Professorerne Hans Keiding & Ole Færgeman kritiserer Medicintilskudsnævnet i artiklen »Økonomiske konsekvensberegninger og tilskudsregler - belyst ved et eksempel« [1]. Efter min vurdering er deres analyse vinklet.

Forfatterne har valgt eksemplet med statinernes tilskudsstatus i perioden 1994-1998. Hvis de havde gået ud fra et andet eksempel, fx cox 2-hæmmernes tilskudsstatus i perioden 2000-2004, ville de have nået frem til den omvendte konklusion, dvs., at Medicintilskudsnævnet ikke burde have givet generelt tilskud fra start, og at enkelttilskud er et hensigtsmæssigt instrument til at begrænse unødvendigt forbrug af dyr og potentielt farlig ny medicin.

Det undrer, at forfatterne har valgt et 10-15 år gammelt eksempel. I dag er det relevante spørgsmål ikke, om statiner skal anvendes eller ej, men om man skal vælge billige eller dyre statiner. I et stort randomiseret forsøg var der som bekendt ikke forskel på studiets primære endepunkt mellem simvastatin 20(-40) mg til ca. 300 kr. pr. år og atorvastatin 80 mg til ca. 5.000 kr. pr. år [2].

Forfatterne antager, at underforbrug af statiner i Danmark i perioden 1994-1998, sammenlignet med i Sverige, skyldtes tilskudsreglerne. Men i samme periode var der et tilsvarende underforbrug af betablokkere i Danmark, sammenlignet med i Sverige, på trods af, at der var generelt tilskud til betablokkerne. Hvordan forklarer forfatterne det?

I perioden 1994-1998 var det muligt at få enkeltilskud til statiner til patienter med relevant indikation i henhold til 4S-studiet. Årsagen til underforbruget var derfor ikke primært tilskudsreglerne, men at for få kardiologer og andre læger valgte at ordinere statiner og ansøge om enkelttilskud til patienter med relevant indikation.

Forfatterne antager, at et generelt tilskud til statiner kun ville medføre overmedicinering på 10% (patienter, der får ordineret statiner uden at have indikation for det i henhold til 4S-studiet). Jeg mener, at det skøn er urealistisk. Med tanke på, at mange patienter både med og uden hjerte-kar-sygdom får kontrolleret kolesterol, ville overmedicineringen, ifølge mit skøn, være langt over 100%.

Det undrer mig, at ingen af forfatterne har angivet interessekonflikter. Af tidligere artikler i Ugeskrift for Læger fremgår, at Ole Færgeman og Hans Keiding har modtaget honorarer fra henholdsvis Pfizer [3] og MSD [4], som begge producerer netop statiner.

Interessekonflikter: Mats Lindberg er medlem af og kontaktperson for Læger uden Sponsor.


Referencer

  1. Keiding H, Færgeman O. Økonomiske konsekvensberegninger og tilskudsregler - belyst ved et eksempel. Ugeskr Læger 2008;170:651-4.
  2. Pedersen TR, Faergeman O, Kastelein JJ, et al. High-dose atorvastatin vs usual-dose simvastatin for secondary prevention after myocardial infarction: the IDEAL study: a randomized controlled trial. JAMA 2005;294:2437-45.
  3. Færgeman O. Højdosis atorvastatin eller vanlig dosis simvastatin i kardiovaskulær forebyggelse efter myokardieinfarkt (IDEAL-undersøgelsen) - sekundærpublikation. Ugeskr Læger 2006;168:1769-71.
  4. Keiding H, Hildebrandt P, Burke T et al. Omkostningseffektivitet ved hypertensionsbehandling med losartan i Danmark. Ugeskr Læger 2006;168:3623-6.