Virkelighedsfjernt?

Interessekonflikter: ingen

Som anført i meddelelsen Brystsmerter i Ugeskrift for Læger (2011;173:3120-1) har Sundhedsstyrelsen i 2010 udgivet Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter. Da den udkom, var det til nogen moro, idet, som en kollega skrev, »Der er jo snart ikke nogen, vi ikke skal være særligt opmærksomme på«. Og i meddelelsen kan vi så se resultatet. En hvilken som helst patient, der har brystsmerter og er over 20 år gammel, skal indlægges med en kørsel 1. Hvis vi praktiserede det i hverdagen i lægevagten, ville den akutte ambulancetjeneste bryde sammen inden for kort tid. Det samme gælder naturligvis i almen praksis i dagtiden.

Alle med brystsmerter skal indlægges. Det er jo ikke lægekunst, alle i befolkningen burde jo bare opdrages til at ringe efter 112 selv, hvis de mærkede det mindste i brystet. Så var der ikke en læge, der skulle få dårlig samvittighed over at følge vejledningen fra Sundhedsstyrelsen. I eksemplerne i meddelelsen kan det nærmest overraske, at den visiterende læge i sag nummer 2 ikke også fik en påtale, for han havde trods alt visiteret en patient med brystsmerter til andet end 112?

I lighed med denne vejledning er der i det seneste år kommet påbud om, at man skal bære korte ærmer på alle hospitaler og i alle klinikker. I et af de nordligst beliggende lande i verden. Vi overholder det i min klinik, men langt de fleste, jeg har talt med fra hospitalsafdelinger og praksis rundt omkring siger, at det er umuligt at overholde i hverdagen.

Sidst er der kommet Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser. I den skal man i en almen praksis (hospitalsafdelinger mv.) opstille rutiner for at sikre sig svar på enhver prøve, inklusive opfølgninger på henvisninger. Det tog mig to patientopslag at finde en patient, hvor der stod »biopsier taget« fra en speciallæge, uden at jeg vidste, om patienten havde fået svar. Og det er så mit ansvar ... i lighed med den mislykkede kalium og mange andre prøver, som bestilles hver dag fra min praksis.

Moralen i disse vidtrækkende moderne vejledninger fra Sundhedsstyrelsen må være, at de i al sin enkelhed er umulige at leve op til. Man må tage sine næser med oprejst pande og konstatere, at der bag skriveborde sidder personer, som er ganske virkelighedsfjerne.