Skip to main content

Vis omhu

Reservelæge Charlotte Amalie Ihlo, Overlæge Merete Hansen, Overlæge Kelvin Kamp Mortensen, Professor Anne Katrin Sjølie, E-mail: a.k.sjoelie@ouh.regionsyddanmark.dk, Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital

12. aug. 2011
2 min.

InteressekonfLikter: ingen

Laserbehandling har indtil for nylig været den eneste evidensbaserede behandling af diabetisk makulært ødem (DME). Intravitreal anti-vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF)-behandling med ranibizumab er nu blevet godkendt til behandling af DME i Danmark, efter at randomiserede kliniske studier har vist bedre synsstyrke sammenlignet med laserbehandling alene hos udvalgte patientgrupper. Dansk Oftalmologisk Selskab har udfærdiget rekommandationer for behandling med ranibizumab hos patienter med DME. Laserbehandling er stadig førstevalg.

Endoftalmitis (steril/nonsteril) er en sjælden, men potentielt meget alvorlig komplikation til intravitreale injektioner. Da det ved DME typisk vil dreje sig om gentagne behandlinger hos relativt unge patienter, vil risikoen adderes op. Patienter med diabetes mellitus har generelt reduceret infektionsresistens. Okulær/periokulær infektion er en kontraindikation for behandlingen. Vigtigheden af skærpet patientselektion illustreres her ved en case.

Patienten var en 61-årig mand med type 2-diabetes mellitus gennem 12 år, insulinbehandlet. Ved henvendelse på en øjenafdeling på et lokalt sygehus var der ca. tre måneders anamnese med aftagende syn bilateralt. Han var kort tid forinden blevet behandlet for penicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) i ansigtsregionen. Objektive fund: synsstyrke 0,2 og 0,5 på hhv. højre og venstre øje. Der blev fundet nonproliferativ diabetisk retinopati med makulært ødem, verificeret ved fluoresceinangiografi og optisk kohærens-tomografi.

Patienten blev behandlet med tre injektioner anti-VEGF (ranibizumab) på hvert øje, begyndende med højre øje. Han var ikke tidligere laserbehandlet. Efter sidste injektion på venstre øje udviklede patienten akut purulent endoftalmitis og blev henvist til Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, hvor der to døgn efter injektionen blev foretaget vitrektomi. Dyrkning fra corpus vitreum var positiv for S. aureus. Patienten blev behandlet i henhold til afdelingens endoftalmitisregime. På tiendedagen, hvor øjet var blindt (minus lyssans), blev der foretaget revitrektomi samt linsektomi for at sanere infektionen. Øjet var pusfyldt, retina totalt avaskulær og nekrotisk, og det blev senere nødvendigt at foretage fjernelse af øjet.

I denne case er de nationale rekommandationer for behandling med anti-VEGF for DME ikke fulgt, og behandlingen er givet på trods af anamnese med MRSA i ansigtsregionen inden for tre måneder forud for påbegyndelse af behandlingen.

Vi vil derfor anbefale, at der udvises stor omhu før påbegyndelse af denne behandlingstype hos patienter med diabetes mellitus.


Referencer

  1. Frydkjær-Olsen U, Sriskandarajah S, Sjølie AK. Endoftalmitis er en akut synstruende øjensygdom. Ugeskr Læger 2011;173:1493-6.
  2. Rekommandationer for anti-VEGF-behandling af diabetisk makulopati udarbejdet under Dansk Oftalmologisk Selskab. www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk.
  3. www.medicin.dk