Visionært formandsskifte i Lægeforeningen

Jesper Poulsens 6 år som formand er ved at være slut. Han har på en række nye områder været med til at markere lægerne som stand og understreget nødvendigheden af kvalitetsudvikling og fokus på patientsikkerhed. Og i hans formandsperiode har der også fundet et stadigt bedre samarbejde sted mellem læge- foreningens tre søjler. Dermed er der skabt et godt udgangspunkt for en ny formand for Lægeforeningen, når én af de store opgaver, der står lige for, skal løses - at gøre Lægeforeningen klar til fremtidens opgaver.

Enhver ændring af en organisation betyder en ændring af fordelingen af formel magt og indflydelse. Det er derfor vigtigt, at den ny formand for Lægeforeningen er i stand til at stå i spidsen for processen frem mod fremtidens Lægeforening uden på forhånd at være sat i bås som repræsentant for bestemte interesser. Det har Karsten Nielsen dokumenteret, at han kan. Som formand for Foreningen af Speciallæger i 3 år - den delforening, som blandt sine 10 erhvervsforeninger - omfatter de største interessemodsætninger i Lægeforeningen - har han sikret, at erhvervsforeningerne har haft den selvstændighed, som de har ønsket, bl.a. til selv at klare forhandlinger, men også støtte og praktisk bistand fra delforeningen, når de havde behov for det.

På trods af klare interessemodsætninger blandt erhvervsforeningerne i FAS viser en gennemgang af referaterne fra FAS' bestyrelsesmøder i Karstens formandstid, at der yderst få gange er truffet beslutninger i uenighed.

At det ikke er et udtryk for konfliktskyhed, kan over for dem, der ikke kender Karsten, dokumenteres ved, at han i samme tid har været i stand til fra bunden at skabe sig et personligt netværk i Folketinget og i de relevante ministerier og styrelser, i interesseorganisationer som KL og Amtsrådsforeningen og hos de øvrige faglige organisationer, hvor der hersker stor respekt for hans handlekraft og samarbejdsevner.

Men det forventede vi også, da vi valgte ham som formand for FAS efter 2 år i Hovedbestyrelsen, for det var hans visioner og personlige evner, herunder vedholdenhed, der efter en bred proces, som han stod i spidsen for, og hvor mange før unævnelige emner blev drøftet åbent, sikrede en enstemmig tilslutning på Lægemødet i 2002 til foreningens politik om lægekultur og kollegialitet.

Med al ære og respekt for de andre kandidater til formandsposten mener vi, at Lægeforeningen netop med den forestående overgang til en ny struktur har brug for en formand, der har bevist sine evner til at håndtere store interessemodsætninger, som har klare visioner om forenkling og rationalisering af arbejdsgangene i Domus Medica, og som ikke mindst har demonstreret en enestående evne til konstruktivt samarbejde.

Så selvom Karsten var den første til at formulere spørgsmålet om FAS' fortsatte eksistens i fremtidens Lægeforening, vil vi være trygge ved, at han som formand for Lægeforeningen står i spidsen for den videre proces. Derfor vil vi opfordre alle medlemmer af Lægeforeningens repræsentantskab til at overveje at stemme på Karsten som formand for den næste valgperiode.