Skip to main content

Visioner efterlyses

Liv Bjerre, 1. reservelæge

27. mar. 2013
2 min.

Så blev OK-resultatet præsenteret for Yngre Lægers højeste myndighed: repræsentantskabet. Men hvad var det egentlig vi fik – og ikke fik?

Set ud fra den betragtning var det måske det sidste, der i virkeligheden var det vigtigste. Nuvel, vi fik lidt lønregulering og pensionsøgning, men det vigtigste budskab var vist, at vores vagtvilkår ikke blev forringet.

Umiddelbart en lidt tam fornemmelse at sidde tilbage med. Skal vi være glade nu?

For dem, der mistede deres udetillæg for lidt mere pension, er begejstringen til at overse.

Men ser man på overlægernes nye OK, hvor de kan have dagarbejde til kl. 21/23 eller i en lidt anden kategori: kravene til gymnasielærerne og folkeskolelærerne, skal vi måske glæde os over status quo, når det drejer sig om arbejdstilrettelæggelsen.

Vi vidste, at det ville blive nogle hårde forhandlinger, og vi skal nok være tilfredse.

Men man bliver bare så træt – af de manglende visioner.

Kunne man ikke udnytte resurserne anderledes? Tænke anderledes. Vende det hele på hovedet, ryste rundt og prøve igen.

Visioner efterlyses!

OK-aftalen har affødt to periodeprojekter om henholdsvis karriereveje for yngre læger og yngre lægers arbejdstilrettelæggelse. Man kan frygte, at de blot ender i floskler og en masse pæne ord pakket ind i ingenting.

Men tænk hvis man virkelig gerne ville det – og udnyttede projekterne på en mere visionær måde. Måske ligefrem integrerede de to projekter, så yngre lægers karriereveje og arbejdstilrettelæggelsen blev tænkt sammen. Så begynder det at blive spændende!

Jeg har lige været på et af mine sidste hoveduddannelseskurser med repræsentanter fra mit eget speciale og den medicinske pendant fra hele landet. Med masser af vidensdeling, inspiration og lysten til at gøre det bedste, at ændre tingene, optimere. Lad nu ikke den passion dø i kampen om arbejdstilrettelæggelsen – det er i al fald ødelæggende for patientbehandlingen.

OK13-resultatet er formentlig det bedste resultat, man kunne forhandle sig til under de nuværende forhold. Men i en tid, hvor vi i offentligheden får skudt i skoene, at vi ikke kan se ud over vores egen aktiebeholdning, sjusker med psykiatrisk polyfarmaci og tarmperforationer, og hvor fireårsreglen har ramt de første af vores kolleger, skal vi samtidig glæde os over nedgang i realløn og være taknemmelige over, at vores vagtforhold i det mindste ikke blev forringet.

Om jeg i disse dage skal tro på påskeharen eller opstandelsen, ved jeg ikke, men vi trænger vist til finde nogle æg indeholdende visioner. God påske!

Og husk nu at stemme til OK13-urafstemningen!