Skip to main content

Yngre Lægers næste kamp: “6-års-pisken”

BLOG: Efter at Svendborgsagen er vundet og overenskomstforhandlingerne afsluttet, har jeg en appel til en kamp, der ikke må glemmes. Kampen om at få fjernet 6-års-reglen. Af mig også døbt: “6-års-pisken”.

Læge Monika Afzali Rubin, monika_afzali@hotmail.com

2. maj 2018
5 min.

Dette blogindlæg har været undervejs i længere tid. Faktisk fik jeg idéen allerede i midten af marts måned, få uger efter min søn var kommet til verden.

Jeg læste et debatindlæg i Information fra 2007 med titlen “Og hvem passer så børnene?”, hvor journalist Tine Byrckel interviewer den gamle, franske historiker og feminist Yvonne Knibiehler, der i sine erindringer under samme navn, forsøger at gentænke feminismen. Yvonne Knibiehler mener, at vi har glemt, at mennesket ikke bare er en mand, men har flere køn. At moderskabet skal tænkes ind i hele samfundets konstellation; ikke blot være en privat sag, der betales med dårlig samvittighed. For der er jo brug for, at nogen passer børnene. Og aktuelt er det stadig primært kvinderne, der i de danske hjem tager sig af børnene. For ja, mændene kan selvfølgelig også godt passe børnene, men at være gravid, føde og amme, dét kan de ikke.

Læge med små børn

Jeg kom under læsningen af debatindlægget til at tænke på vores egen 6-års-pisk. Hvordan den devaluerer omsorgen for vores børn. Som yngre læge med små børn kan man ikke undgå at have kronisk dårlig samvittighed, hvis man vil følge med i karriereræset og få sig en hoveduddannelsesstilling i et af de såkaldte populære specialer.

Aktuelt er jeg selv på barsel og har forsøgt at skrive dette blogindlæg mange gange, men har haft svært ved at få det gjort, da jeg føler tiden går fra mit barn. Jeg startede faktisk på at skrive det, mens min søn lå under sit aktivitetsstativ. Det førte dog til en nagende dårlig samvittighed dybt inde i brystet, mens jeg forsøgte at koncentrere mig. Burde jeg egentlig ikke hellere sidde og pludre med ham på skødet, i stedet for bare sådan at lægge ham fra mig? Jeg valgte derfor at udskyde skriveriet til nu, hvor han sover til middag, efter en nat, hvor han var vågen fem gange. Jeg tænker, at jeg jo ligeså godt kan vænne mig til den kroniske træthed, hvis jeg vil producere noget samtidig med et lille barn. For den dårlige samvittighed vil jeg for så vidt muligt forsøge at minimere, selvom jeg nok godt ved, at det er et utopisk håb.

Faktaboks

Fakta

Skævvrider specialerne

Jeg forudser, at politikernes 6-års-pisk skævvrider specialerne. Jeg tænker, at vi risikerer at ende med at få flere kvinder uden børn og mænd inden for bestemte specialer. Nogle kvindelige læger med børn må fravælge karrieren i de år, hvor børnene er helt små og derfor kun arbejder klinisk. De vælger børnene til om man så må sige. Med 6-års-pisken vil man dog aldrig kunne indhente disse “tabte år”. Muligheden for at springe på vognen igen går tabt, da man som bekendt med kun klinisk arbejde på CV’et godt kan vinke farvel til hoveduddannelsen inden for bestemte specialer.

Hvad der vil være endnu værre for vores samfund, er, hvis disse kvinder (og mænd) helt flytter ud af landet. Vi har i forvejen problemer med kollegaer fra andre nordiske lande, der forlader Danmark for at tage speciallægeuddannelsen i hjemlandet. Hvis også vi danske læger udvandrer pga. manglende fleksibilitet og hensyntagen til familieliv, kan man oprette nok så mange ekstra studiepladser på medicinstudiet og stadig have lægemangel blandt speciallæger. Jeg kender allerede den første håndfuld kollegaer, der er flyttet eller overvejer at flytte til Norge eller Sverige pga. netop 6-års-pisken - og jeg må da indrømme at tanken også har strejfet mig.

Jeg tænker, at vi risikerer at ende med at få flere kvinder uden børn og mænd inden for bestemte specialer. Monika Afzali Rubin, læge

Ved at fjerne 6-års-reglen vil yngre læger med børn - både mænd og kvinder - have muligheden for at flytte karrierefokus til et senere tidspunkt. Et tidspunkt, hvor der igen er mere overskud på kontoen, og hvor ens børn ikke er lige så afhængige af én. Et tidspunkt, hvor det ekstra arbejde, som man forventes at ligge i sin fritid med undervisning, forskning, frivilligt arbejde osv. formentlig også vil blive af en bedre kvalitet. Et tidspunkt, hvor det ikke blot bliver noget, der skal overstås for at få en hoveduddannelsesstilling.

Jeg håber derfor fortsat, at Yngre Læger vil have et skarpt fokus på at fjerne 6-års-reglen. Ved at kæmpe for at fjerne den, kæmper man ikke kun en kamp for lægerne, men for hele vores samfund. Diversitet i specialerne er en positiv ting, især hvis specialerne skal udvikle sig til hele samfundets interesse.