Yngre Lægers overenskomst svigter arbejdsmiljøet

»For vagtlag, hvor (den lokale repræsentant for) Yngre Læger angiver, at vagtbelastningen i tidsrummet kl. 20-08 udgør et arbejdsmiljømæssigt problem, skal der på begæring afholdes en lokal forhandling og tages initiativer til afdækning, forebyggelse og afhjælpning af problemet. Hvis en af parterne anmoder om det, inddrages overenskomstens parter«, det er, hvad der står om arbejdsmiljøet i Overenskomst 2008-2011.

Dette afsnit virker uspecifikt og umuligt at anvende, når lokale tillidsfolk skal forhandle om arbejdsmiljøproblemer. For hvad er definitionen på en vagtbelastning, og hvornår er der tale om et uacceptabelt belastningsniveau?

Vores overenskomst tillader maksimalt en belastning på op til 16 timer ved toskiftet tjeneste. Kan det passe, at sundhedsprofessionelle kan have denne holdning til arbejdspresset?

En vagt kan gå med at modtage flere akut syge patienter på en gang, samtidig med at man modtager opringninger, sms'er og beskeder fra afdelingerne gennem høretelefoner, dikterer journaler, visiterer, konsulterer, taler med pårørende, fører tilsyn m.m.

Der er tale om flere krævende arbejdsopgaver, der skal håndteres samtidig, og vi siger god for, at det foregår i op til 16 timer?! Nå ja, »på nogle vagter laver man ingenting, altså så slemt er det ikke«, vil nogle måske sige. Men én hård vagt kan være nok til, at man får stress, når man skal på den næste.

Specielt når rammerne for vagtarbejdet er løse. Med rammerne tænkes især på mulighed for assistance fra en erfaren kollega. Vores overenskomst sikrer simpelthen ikke, at vi kommer godt igennem de hårdt belastende vagter, og at yngre læger får den nødvendige opbakning og oplæring under vagtarbejdet.

Godt nok er vi ifølge overenskomsten sikret hvile og en rimelig vagthyppighed. Således må vi ikke arbejde i mere end 37 timer om ugen over en normperiode. Dvs. i nogle uger må vi gerne være belastede, men i en gennemsnitsberegning må vi ikke. Kan et sådant matematisk regnestykke sikre en rimelig belastning? Næppe. De frie uger f.eks., hvor overarbejdet afspadseres, sikrer ikke den nødvendige hvile, specielt ikke når man skal stille sig til rådighed i tilfælde af sygdom. Derudover mister man kontinuiteten i arbejdet og kommer tilbage til en travl hverdag, hvor man skal sætte sig ind i tingene igen.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal der være et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Men vores arbejdsmiljø opfylder ikke disse kriterier.

Behandlingsfejl pga. travlhed er næppe sjældne, og vores arbejdsmiljø er spækket med stress.

Der er heller ikke meget hjælp at hente i Sundhedsstyrelsen. Man kræver blot, at der er udarbejdet instrukser for yngre læger, men der stilles ingen krav til, i hvilket omfang bagvagter skal hjælpe, eller hvor meget en vagt må være belastet.

Der er behov for at få udvidet vores overenskomst med et arbejdsmiljøkapitel, der omfatter en definition af vagtbelastning og en konkretisering af, hvilke opgaver der må udføres på en vagt, i stedet for at sige god for grænseløs belastning i 16 timer.

> Svar:

Først og fremmest - hvor er det godt at høre fra en, der tænker på arbejdsmiljøet. Tak for dit indlæg, hvor du efterspørger mere arbejdsmiljø i Yngre Lægers overenskomst.

Yngre Læger har gennem efterhånden mange år arbejdet for at skærpe fokus på arbejdsmiljøet, blandt andet ved at gøre det til en del af overenskomsten. Men vi er der ikke endnu. F.eks. har du helt ret i, at der ikke er nogen grænse for, hvor belastet man må være på f.eks. aften- og nattevagter, og det er et problem.

Vi har forsøgt at få belastningsgrænser ind i overenskomsten ved flere overenskomstforhandlinger, men arbejdsgiverne har indtil videre været afvisende. Vi har dog taget et væsentligt skridt med vagtbestemmelsen - § 22, stk. 5, der giver ret til lokal forhandling, hvis vagtbelastningen udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. Du henviser selv til paragraffen og skriver: »Dette afsnit virker uspecifikt og umuligt at anvende, når lokale tillidsfolk skal forhandle om arbejdsmiljøproblemer. For hvad er definitionen på en vagtbelast-ning, og hvornår er der tale om et uacceptabelt belastningsniveau?«

Helt umuligt er det dog ikke. Formuleringen betyder, at det er de lokale yngre læger, der definerer, hvornår belastningen udgør et arbejdsmiljøproblem, og dermed definerer de også, hvornår der skal forhandles. Fra Yngre Lægers side vil vi gerne opfordre til, at man anvender § 22, stk. 5, når arbejdsmiljøet lider, og lader sig inspirere af noget af det materiale, der ligger på www.laeger.dk Lykkedes det ikke at få modparten til forhandlingsbordet, giver paragraffen også mulighed for at inddrage overenskomstens parter - det vil sige Yngre Læger og Danske Regioner - i forhandlingerne, og ad den vej forsøge at sætte skub i tingene.

Det er vigtigt at kunne dokumentere belastningen og de problemer, den medfører. I den forbindelse kan man gøre, som Yngre Læger i Region Hovedstaden har gjort nemlig lave en arbejdspladsvurdering (APV) som oplæg til forhandlingerne. I den forbindelse har Team Arbejdsmiljø også udviklet en vejledning, som snart kommer på www.laeger.dk

En tredje mulighed er at lave en vagtopgørelse - jf. paragraf 21, stk. 6-10. Læs mere på www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Find et svar om OK > Vagtbelastning - opgørelse.

Men arbejdsmiljøet skal også sikres på andre måder end via overenskomsten. Team Arbejdsmiljø har formuleret en ny arbejdsmiljøpolitik, som indeholder en række initiativer, der nemt kan kopieres og gøre en forskel lokalt.

Det er også helt afgørende, at den enkelte tager ansvar og er med til at skabe bedre rammer. I Yngre Læger opfordrer vi derfor til, at man engagerer sig og er aktiv på afdelingen i MED-udvalgene og som sikkerhedsrepræsentant.

Stine Sloth, formand for Team Overenskomst.

E-mail: stine.sloth@dadlnet.dk