Sidste gang EU forhandlede sit flerårige budget på plads, skete der noget banebrydende for sundhed. Nemlig den historisk store investering i europæernes folkesundhed, EU4Health. Et program med et budget på 4,4 milliarder euro.
»Den største satsning på sundhed i EU’s historie. Nogensinde«, som Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab (KU), udtrykker det.
Men det var tilbage i 2021. Og i lyset af COVID-19. Nu har EU besluttet sig for at fortsætte sin prioritering af folkesundheden. I en ny aftale for det årlige budget, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen blevet enige om at tilføre EU4Health-programmet yderligere tre millioner euro.
Dét er en vigtig understregelse af EU’s prioriteringer, lyder det fra professoren, der forsker i EU’s regulering af sundhed, grænseoverskridende sundhedsrettigheder og patientmobilitet.
»Det store boost, som sundhedspolitikken fik under COVID-19, ser nu ud til at blive fastholdt. Det er tydeligt med aftalen om det nye årlige budget. Sundhed er stadig prioriteret i EU«, slår Dorte Sindbjerg Martinsen fast.
Det kunne man ellers ikke regne med, påpeger hun:
»Det var slet ikke givet på forhånd«.
EU4Health er EU’s største sundhedsprogram nogensinde, der løber fra 2021-2027. Det blev vedtaget som en reaktion på COVID-19-pandemien og har til formål at styrke sundhedssystemer, øge modstandskraften over for fremtidige grænseoverskridende sundhedskriser og forbedre folkesundheden i EU. EU4Health er en central del af EU’s bestræbelser på at skabe en europæisk sundhedsunion.
Finansieringen af EU4Health sikres i EU’s to budgetter: Den flerårige finansielle ramme (FFR), som er det syvårige langtidsbudget, der lægger den strategiske retning for EU. Og dertil det årlige budget, som sikrer, at de strategiske mål kan realiseres år for år.
Lige nu forhandler EU sit næste flerårige budget for 2028-2034. Men sideløbende er det årlige budget for 2026 også blevet forhandlet, og det er her, at der nu er sat penge af til EU’s folkesundhedsprogram i 2026.
Det sker vel og mærke i en tid med mange vigtige dagsordener for EU, ikke mindst Europas forsvar og beredskab. Akutte prioriteringer, der truer med at sætte andre dagsordener, som klima og sundhed, under pres.
»Der er stor konkurrence mellem de forskellige politikområder i forhandlingerne omkring det flerårige budget«, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.
Med COVID-19-pandemien langt bag os var det heller ikke givet, at folkesundheden stadig var et prioriteret politikområde.
»Man kunne godt have forestillet sig, at prioriteringen af sundhedspolitikken kun blev til en kort indsats lige omkring pandemien«, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
Men det ser det altså ikke ud til med den nye årlige budgetaftale. Dorte Sindbjerg Martinsen påpeger også, at det aktuelle løft til EU4Health i den årlige aftale kan være et varsel for den kommende flerårige budgetaftale, som også forhandles lige nu.
»Det er meget spændende, om EU fortsætter sit fokus på sundhed i den næste årrække«, siger hun.
Faktisk var – og er der stadig i forhold til det flerårige budget – en forventning om, at der vil ske et fald i EU’s prioritering af sundhedsområdet. Både fordi EU's Genopretningsfond, hvor man tilbagebetaler gælden fra lån optaget for at komme igennem COVID-19-pandemien, er en dyr post, som også presser andre dele af budgettet.
Men også fordi sundhed i EU’s flerårige budget hører under den del, der handler om at øge EU’s konkurrenceevne, hvor der er flere vigtige og konkurrerende indsatsområder såsom innovation og forskning, det indre marked, digitalisering og infrastruktur.
»Der er stemmer i parlamentet, der gerne så, at sundhed bliver en særskilt del af det flerårige budget. Så det bliver nemmere at holde Kommissionen fast på, at pengene rent faktisk går til sundhed«, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.
De stemmer i Europa-Parlamentet, som den danske professor nævner, tæller Stine Bosse, som er medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne. Hun sidder både i budgetudvalget og sundhedsudvalget. Det sidste som næstformand. Hun mener, at EU4Health handler om mere end sundhedspolitik. Det handler også om borgernes tryghed.
»Vi har lært af pandemien, at Europa skal stå langt stærkere, næste gang vi bliver ramt. Med flere midler til EU4Health kan vi sikre, at alle medlemslande får adgang til bedre overvågning, forebyggelse og behandling – og at borgerne kan føle sig trygge, uanset hvor i EU, de bor«, siger Stine Bosse.
Hun peger på, at pengene til EU4Health, som hun har været med til at forhandle på plads, kommer til at gå til styrkelse af beredskab for pandemier og sundhedskriser i hele EU, forskning i AMR, mental sundhed og sjældne sygdomme og udvikling af fælles databaser for sundhedsdata samt hurtigere digital udveksling af patientjournaler, det såkaldte European Health Data Space.
»Når vi deler viden og ressourcer på tværs af EU, får vi et mere modstandsdygtigt sundhedssystem«, mener Stine Bosse, som også siger, at midlerne til EU4Health kan få betydning for danske sundhedsaktører, som f.eks. beskæftiger sig med klinisk forskning, sundhedsdata og forebyggelse.
Rent formelt sker der nu det, at når Rådet vedtager aftalen om det årlige budget, vil det blive drøftet i budgetudvalget, derefter stemt om i plenarmødet i Europa-Parlamentet og til sidst underskrevet af parlamentets formand.
