Formandsvalg 2020: Interview med Helene Westring Hvidman

Hvad er din vigtigste mærkesag?

Jeg er optaget af at definere fremtidens læge i et sundhedsvæsen i forandring. Vi står midt i en pandemi, hvor betydningen af et robust og velfungerende sundhedsvæsen er blevet tydelig. Vi har som stand forudsætninger for at levere gode løsninger på organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen.

Med stigende efterspørgsel på sundhedsydelser er det helt afgørende, at sundhedsvæsenet tilføres midler. Besparelser over lang tid har resulteret i et presset sundhedsvæsen, hvor stadigt flere læger ikke kan stå inde for den behandling, patienterne tilbydes, og et stigende antal læger føler sig stressede og udbrændte. Det er nødvendigt at gøre en indsats for at ændre den tendens.

Derfor skal der mere fokus på at bruge kompetencerne rigtigt. Læger skal lave lægearbejde. Vi skal have tid til at tage os af patienterne, prioritere den lægelige ledelse, have ordentlige rammer for videre- og efteruddannelse, kvalitetsudvikling og forskning.

Hvad er Lægeforeningens største udfordring?

Vi har i de senere år set flere eksempler på, at politiske synspunkter har vundet over lægelig evidens, og det er hverken i patienternes eller samfundets interesse. Vores faglighed udfordres af politikere og af andre, der mener, at de kan varetage lægelige funktioner.

Lægeforeningen er en forening af foreninger med egne mål og interesser, men vi står stærkt, når vi står sammen og taler med én stemme. Derfor skal vi styrke sammenhængskraften og finde fælles forslag for at gøre vores indflydelse gældende.

Hvordan vil du samle læger med forskellige holdninger og interesser?

Det gør jeg allerede i den funktion, jeg sidder i i dag. Jeg har i de seneste fire år været formand for den regionale lægeforening i Region Hovedstaden. Her har jeg talt på vegne af alle læger i regionen, og vi har i bestyrelsen fundet fælles fodslag – også om emner, hvor vi som udgangspunkt ikke var enige. Lægeforeningen favner meget bredt, men det er min opfattelse, at vi lykkes, når vi lytter til hinanden og anerkender hinandens forskellige synspunkter.

Hvad er du særligt stolt af at have præsteret i dit arbejdsliv?

Helt grundlæggende er jeg stolt af at være læge, jeg er stolt af mit fag og af mine kolleger og vores stand. Jeg elsker at gå på arbejde.

I mit kliniske arbejde er jeg særlig stolt, når det sammen med det tværfaglige team omkring den fødende lykkes at give kvinden og hendes partner et godt fødselsforløb, selvom det er meget akut eller alvorligt.

I mit fag er det vigtigt at kunne træffe hurtige beslutninger og at kunne sadle om, hvis det bliver nødvendigt. Vi står ofte over for svære valg og etiske problemstillinger. De situationer, hvor den kliniske fornemmelse bidrog til at sikre mor og barn, kan gøre mig stolt.

Hvad har været den sværeste udfordring i dit arbejdsliv?

Jeg har skrevet ph.d. ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, og jeg færdiggjorde min ph.d. sideløbende med, at jeg startede min speciallægeuddannelse på Rigshospitalet. Da jeg forsvarede min ph.d.-afhandling, var min far terminalt syg, og set i bakspejlet var det en voldsomt krævende tid for mig.

Jeg er stolt over, at jeg lykkedes, og jeg er taknemmelig for den enorme opbakning, jeg altid får fra min familie. Det er en balanceakt at få to lægekarrierer, børn og fagpolitisk engagement til at passe sammen, men jeg har altid være fagpolitisk aktiv, og det lykkes at få det til at gå op.

Hvordan har du det med at sætte dit lægearbejdsliv på pause?

Jeg vil gerne udfordre spørgsmålet lidt. Jeg mener ikke, at jeg sætter mit lægearbejdsliv på pause. Jeg går ned i tid, men jeg vil stadig være klinisk aktiv. Jeg er klar over, at det at blive valgt som formand vil få betydning for, hvornår jeg bliver speciallæge, og at det kan få betydning for mine muligheder for at gøre karriere inden for visse subspecialer. Men jeg brænder for at gøre en forskel og skal være læge i mange år endnu, og der bliver rig mulighed for siden at fordybe mig klinisk. Lige nu er jeg parat til at tage et større politisk ansvar.

Til sidst vil vi gerne høre dine bud på tre aktuelle politiske spørgsmål for Lægeforeningen:

Patientklager og tilsynssager: Hvordan vil du sikre lægers retsstilling ved tilsynssager og klagesager?

Som Lægeforening skal vi insistere på, at den planlagte evaluering af strammerpakken og af Styrelsen for Patientsikkerhed bliver gennemført. Og inden jul. Det er presserende, og det er noget af det første, der bør iværksættes efter sommerferien, for det er helt afgørende for at genetablere lægernes tillid til styrelsen.

Vi skal sikre en rimelig sagsbehandlingstid i klage- og tilsynssager, og vi skal holde øje med det nyligt vedtagne ankenævn, så vi sikrer, at nævnet reelt kommer til at øge lægers retsstilling.

Jeg mener, at ledelserne har et stort ansvar for at opbygge en stærk læringskultur, for høj patientsikkerhed opstår i et miljø med psykologisk tryghed, hvor vi åbent kan tale om fejl og utilsigtede hændelser. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi insisterer på et tilsyn, som har fokus på organisationsansvaret frem for at placere skyld hos den enkelte.

Sundhedsreformen: Hvad er det vigtigste at bevare eller ændre i fremtidens sundhedsvæsen?

Noget af det, der bliver helt afgørende for at sikre lighed i sundhed, er at sikre ensartet kvalitet på tværs af de 98 kommuner.

Jeg mener ikke, at udflytning af opgaver bør være et mål i sig selv. Sundhedsydelser skal leveres der, hvor de giver faglig mening og bedst kvalitet. De højtspecialiserede tilbud til danskerne skal bibeholdes, samtidig med at dét at behandle det almindelige skal have højere status.

Det er helt afgørende, at der investeres og prioriteres i sundhedssektoren. Vi skal undgå politisk detailstyring, men politikerne skal sætte en ramme med tydeligt opgaveansvar og prioritering, og så skal fagligheden have lov at råde inden for de rammer.

Ulighed i sundhed: Hvad skal Lægeforeningen gøre for at øge ligheden i sundhed?

For det første vil jeg gerne sige, at ulighed i sundhed i høj grad er betinget af forhold, der ligger uden for sundhedsvæsenet. Det, vi kan gøre inden for sundhedsvæsenet, er som hovedregel at behandle patienterne forskelligt for at give dem det samme tilbud.

I kølvandet på COVID-19 har vi set en stor digitalisering af sundhedsvæsenet. Det er i vidt omfang positivt, og det skal vi holde fast i. Men det er afgørende, at den teknologiske udvikling også kommer de mindre ressourcestærke til gode.

Når vi taler ulighed i sundhed, skal psykiatrien også nævnes. Vi skal som Lægeforening insistere på, at den varslede psykiatriplan gennemføres. De psykiatriske patienter får ikke den hjælp, de har brug for. Det er et uacceptabelt svigt, hvor manglende kapacitet i hospitalspsykiatrien presser til for hurtig udskrivelse og lægger stort pres på kapaciteten i kommunerne. Vi skal give ordentlige rammer og et bedre behandlingstilbud til de psykiatriske patienter.

Ulighed handler også om lægedækning, og derfor skal vi finde løsninger, der gør det attraktivt for læger at slå sig ned uden for de store universitetsbyer. Ligesom vi skal se på, om teknologiske løsninger kan være med til at sikre alle patienter adgang til lægefaglig vurdering.

LÆS MERE

Helene Westring Hvidmans kandidatside på Lægemøde.dk