Skip to main content
31. okt. 2016

Selvom sundhedsplatformen har mødt stærk kritik fra andre læger, så er overlæge Morten Lind overvejende vild med systemet. Hør hans vurdering i denne podcast.

Efter et halvt år med sundhedsplatformen mener overlæge Morten Lind fra Herlev og Gentofte Hospital, at arbejdet både gør hans arbejde hurtigere og giver ham mere overblik.

”Jeg er glad for systemet, men jeg har også kollegaer, der har meget ambulatorie-arbejde og stuegang og som melder, at de har meget mere bøvl især med FMK. Så hvis man færdes i de ambulatorietunge specialer har stemningen på hospitalet det seneste halve år nok været lidt tung. Men hvis man færdes i det akutte eller på operationsgangen, så fylder sundhedsplatformen nok ikke så meget i bevidstheden,” siger Morten Lind i podcasten.