Content area

|

Lad os få en faglig og realistisk debat om benzodiazepiner

Forfatter(e)
Hanne Colding lektor emeritus dr.med. E-mail: Colding@dadlnet.dk Interessekonflikter: ingen

I 25 år har jeg måttet sande, at langvarig brug af benzodiazepiner (BZD) kan være nødvendig til patienter med skizofreni og angst, og derfor har de mange unuancerede indlæg om BZD gennem årene været frustrerende læsning. Glad og lettet blev jeg derfor, da jeg læste Martin Balslev Jørgensens leder [1], hvori han argumenterer for brug af BZD ud over fire uger til patienter med depression og angst. Men Anders Klahns [2] efterfølgende indlæg var nedslående læsning. På grund af udvikling af tolerans og afhængighed af BZD anbefalede han restriktiv brug af BZD til alle patienter og skrev, at Sundhedsstyrelsen anbefalede behandling med BZD af højst fire ugers varighed.

Af Martin Balslev Jørgensens leder og svar til Anders Klahn, fremgår det klart, at toleransudvikling kun sker langsomt om overhovedet, hvad angår den anxiolytiske effekt, og at det ikke er imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger at fortsætte BZD-behandling ud over fire uger. Faktisk vejleder Sundhedsstyrelsen snarere i, hvordan der skal udvises kritisk forsigtighed, når behandlingen udstrækkes ud over fire uger.

Det er intet mindre end meget alvorligt, når indlæg med unuancerede og forkerte påstande om anvendelsen af BZD igen og igen publiceres. Hos patienter med depression og skizofreni med komorbid angst er angsten så uudholdelig, at patienterne er direkte selvmordstruede, hvis ikke de får BZD. Hos patienter med skizofreni, hvor tilstanden som oftest er livslang, påvirkes livskvaliteten i høj grad, ligesom angsten kan blive til en del af psykosen. Ikke desto mindre prøver man ofte også hos disse patienter at seponere BZD. Der findes eksempler på mange mislykkede nedtrapningsforsøg hos disse patienter. At abstinenserne kan være særdeles voldsomme ved nedtrapning af BZD er velkendt. Hos en patient med mange mislykkede nedtrapningsforsøg bag sig udvikledes withdrawal syndrome i form af selvmordsforsøg. Hos denne patient havde den anxiolytiske effekt af BZD holdt sig usvækket gennem mange år. Viden om den langvarige anxiolytiske effekt af BZD er i øvrigt sparsom, da interessen for langvarige studier af BZD-effekten har været lav, som det fremgår af lederen [1]. Så der er i den grad plads til forbedringer, herunder øget forskning, i behandlingen af patienter med komorbid angst. Sundhedsplatformen m.m. kan måske medvirke til dette med tanke på, at alle patientdata akkumuleres der.

Litteratur

1.Jørgensen MB. Benzodiazepiner ved depression. Ugeskr Læger 2020;182:V70771.

2.Klahn A. Lad os opretholde restriktiv brug af benzodiazepiner for alle patienter. Ugeskr Læger 2020;182:364.

Blad nummer: 

Right side

af Niels Rud Haagensen | 25/09
10 kommentarer
af John Vitger | 25/09
3 kommentarer
af Simon Bahn Glerup | 24/09
7 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer