Skip to main content

Lev dine helte!

Fryden over at mærke vægten af det objekt, som havde haft så stor betydning for min barndoms fantasiliv, var ubeskrivelig!

Bopa Fett
Bopa Fett (Foto: Marquard Photography)

Christopher Blom Salmonsen

12. dec. 2019
3 min.

#»Your father’s lightsaber. This is the weapon of a Jedi Knight. Not as clumsy or as random as a blaster. An elegant weapon ... for a more civilized age«.

Med de ord begyndte Luke Skywalkers eventyr i en galakse langt borte og for meget længe siden – og min rejse ned i en dyb fascination af genstande og den betydning, magt og fortælling, de rummer. Jeg var nok omkring otte år og havde tre VHS-kopier af de originale Star Wars-film, som min far havde optaget, og en videoafspiller brugt til ugenkendelighed. Jeg vidste med det samme, at jeg måtte eje sådan et sværd, for hvordan kunne jeg blive en Jedi-ridder uden?

Der lå en boligblok bagved vores hus, og her stod der en container til storskrald. Jeg brugte timer i den container på at lede efter kasserede bordben, radioer og VHS-afspillere. Ting, jeg kunne skille ad i smådele til brug for skabelsen af min egen lille samling af elegante våben fra »en mere civiliseret tid«.

Vi skruer tiden nogle år frem til slutningen af folkeskolen, og internettet har for alvor gjort sin fremmarch med dets overflod af viden og adgang til markeder på tværs af kloden. Jeg dykker med fryd ned i et slaraffenland af popkultur. Det viser sig, at lyssværdet er en gammel trecellet blitz fra førkrigstiden, som filmens rekvisitører havde omdannet på samme måde, som mit otteårige jeg havde gjort. Jeg måtte eje en!

Mange aftener på eBay, og det lykkedes mig endelig at finde, hvad jeg så længe havde søgt. Fryden over at mærke vægten af det objekt, som havde haft så stor betydning for min barndoms fantasiliv, var ubeskrivelig! Det viste sig endda, at der fandtes et helt samfund af ligesindede, som havde dedikeret deres fritid til at skabe replikationer af genstande og kostumer fra alle mulige populærkulturelle produkter. Mit første fulde kostume gik jeg i gang med i gymnasiet, og der er kun kommet flere til siden. Den viden og de midler, der er til rådighed for »almindelige« mennesker, er blevet flere og flere, og der er i dag vokset en kultur og et fællesskab op omkring kostumer og udklædning.

Betegnelsen cosplay opstod i Japan, hvor der længe har været en tradition for at udklæde sig som karakterer fra tegnede anime- og mangauniverser. Ordet er en sammentrækning af costume og play og bliver i dag brugt om det at udklæde sig som sine helte/skurke fra film, spil, bøger og tv-serier. Den største samling af cosplayere foregår til konventer som fx San Diego Comic Con, hvor folk fra hele verden samles for at dele deres kærlighed til popkulturen.

Men det handler i virkeligheden om langt mere end blot at tage et kostume på. Adam Savage fra Mythbuster beskriver i sin seneste TED-talk, at vi – når vi »injicerer« os selv i et narrativ, der engang betød noget for os – forbinder os med noget vigtigt i os selv. Kostumerne bliver simpelt hen en måde, hvorpå vi »afslører« os for hinanden.

For mig var lægelivet egentlig aldrig noget, jeg havde hverken drømt om eller identificeret mig med – og jeg søgte hovedsageligt ind på uddannelsen for at bevise over for mig selv, at jeg kunne. Men da jeg første gang iklædte mig kitlen, passede kostumet egentlig meget godt. Uddannelsen er lang, hverdagen er travl, og arbejdet er fyldt med alvorlige konsekvenser. Måske er det derfor ekstra vigtigt, at man som læge passer godt på sit indre legebarn.

Skribenten ses her som en af sine foretrukne alter egoer, nærmere bestemt Captain America (Foto: Marquard Photography)
Skribenten ses her som en af sine foretrukne alter egoer, nærmere bestemt Geralt af Rivia (Foto: Marquard Photography)

På billederne ses skribenten som forskellige af sine foretrukne alter egoer, nærmere bestemt Captain America, Geralt of Rivia og Boba Fett. Fotografierne er taget af Marquard Photography, som takkes for tilladelse til brug.