Skip to main content

Livtag med Bermudatrekanten på Amager

En medicinsk afdeling, tre kommuner og et antal praktiserende læger. På Amager er der kommet momentum i det ellers vanskelige samarbejde. Udgangspunktet er, at en stor del af de akutte tilfælde i virkeligheden er sub-akutte, og til dem har området etableret et alternativ til den akutte indlæggelse.
Tre af Fællesambulatoriets læger. Til venstre specialeansvarlig overlæge Jens Rasmussen, til højre overlæge Morten Roos Nielsen. Forrest KBU-læge Mie Skjøttgaard Ynddal. Foto: Ugeskrift for Læger.
Tre af Fællesambulatoriets læger. Til venstre specialeansvarlig overlæge Jens Rasmussen, til højre overlæge Morten Roos Nielsen. Forrest KBU-læge Mie Skjøttgaard Ynddal. Foto: Ugeskrift for Læger.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

17. sep. 2018
8 min.

Jens Rasmussen er speciallæge i almen medicin og har været overlæge på Amager Hospital i flere år. Nu er han specialeansvarlig på Medicinsk Afdeling og en bærende drivkraft i etableringen af Fællesambulatoriet på Amager Hospital.

Fællesambulatoriet skal – blandt andet – være med til at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser. Altså forebyggelige indlæggelser. De skal fanges og omlægges til akut eller subakut ambulant udredning og behandling. Det handler med andre ord om at etablere alternativer til den akutte indlæggelse.

Det er et godt kort at have på hånden, når sygehusenes nye finansieringsform træder i kraft den 1. januar – hvor sundhedsvæsenet går fra aktivitetsfinansiering til nærhedsfinansiering, der blandt andet netop belønner sygehusene for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser.

Ideen med Fællesambulatoriet kom nu før det, forklarer Janne Elsborg, der er vicedirektør på Hvidovre-Amager Hospital.

Det hviler på et samarbejde mellem kommune, praktiserende læger og hospital – samt patienter og pårørende. Indtil videre er kun Tårnby Kommune med, men med tiden vil også Dragør og Københavns Kommune blive indlemmet. Fællesambulatoriet er en integreret del af Medicinske Afdeling, og det er læger herfra, som arbejder her.

Det er inspireret af Holbæks Sygehus' fællesambulatorium, hvor multisyge patienter kan samle deres ambulatoriebesøg.

Men her på Amager er der føjet et subakut spor til.

Patienterne i det subakutte spor kommer tre steder fra: Fra Akutklinikken, som også er en del af den medicinske afdeling, fra egen læge og fra kommunale akutsygeplejersker.

Nogle behøver ikke en seng

Om baggrunden siger Janne Elsborg:

»Vi vil gerne skabe bedre tilbud til praktiserende læger og deres patienter, som har brug for det diagnostiske setup og en speciallæge til at lave en hurtig behandlingsplan til patienter, som måske ikke behøver at få en seng og forblive indlagt. Det er dem, vi prøver at arbejde med, så de kommer retur til eget hjem eller nogle kommunale tilbud«.

Akutte medicinske patienter kan groft sagt deles op i to, siger Jens Rasmussen:

»Nogle bliver pludselig dårlige og har brug for hospitalets kompetencer her og nu for at finde ud af, hvad de fejler. Andre bliver utilpasse over lidt længere tid. Og det er dem, vi måske kan give et andet tilbud. Dem kan vi måske tidsmæssigt rykke lidt, så de ikke behøver at komme ind om aftenen, hvor rigtig mange bliver indlagt, men næste dag hos os, hvor vi endda kan give et mere optimalt tilbud«.

Tidligere så vi patienten akut under indlæggelse. I fællesambulatoriet er det hensigten at se mange af de samme patienter subakut og ambulant, men med det akutte set-up. Specialeansvarlig overlæge Jens Rasmussen, Amager Hospital

En typisk patient vil være den ældre, kroniske patient, som både kommer i ambulatorium, måske i flere ambulatorier, og hyppigt bliver indlagt – det bliver de i gennemsnit tre gange om året.

»Det er en gruppe, som vi tænker, at vi kan gøre noget for«, siger Jens Rasmussen.

Praktisk har det ført til oprettelsen af Fællesambulatoriet den 1. maj i år. Det er for multisyge, kroniske patienter samt akutte og subakutte patienter.

Det er også patienter, som kommune, almen praksis og sygehuset kender og har information om, forklarer Jens Rasmussen.

»Derfor er det helt nødvendigt, at sygehus, kommune og almen praksis samarbejder, og at de har samme tankegang, alle skal tænke: Kan vi fælles gøre noget? I stedet for bare at sende patienten ind på hospitalet«.

Det subakutte tilbud

Fællesambulatoriets subakutte spor er et tilbud netop til den gruppe patienter, som er blevet dårligere over nogle dage:

»Ofte er det nogle andre, der reagerer for dem. Familien, en hjemmehjælper eller en plejehjemsassistent bliver nervøse og ringer til 1813. Men ældre, kronisk syge borgere er meget svære at vurdere. Deres symptomer er i mange tilfælde utilpashed, og det kan dække over meget. Men det kan tit vente til dagen efter. De er ikke så dårlige, at de skal sendes akut til hospitalet, og har ikke brug for, at der står et helt hold af læger klar«, siger Jens Rasmussen.

Alice Mikkelsen er kommet til Fællesambulatoriet mandag morgen efter at være henvist af sin egen læge fredag eftermiddag. På billedet er hendes medicinhistorie ved at blive gennemgået af farmaceut Anissa Aharaz. (Foto: Ugeskrift for Læger.)

Det betyder ikke, at de nervøse omgivelser ikke skal reagere. Men de bekymrede kan, hvis de befinder sig i Taarnby Kommune kontakte en af de kommunale akutsygeplejersker.

De er en del af det subakutte tilbud. Og det præhospitale omdrejningspunkt i samarbejdet.

»Akutsygeplejerskerne tager ud til borgeren og vurderer situation og tager blodtryk, puls og temperatur, og de kan efter aftale med lægen tage enkelte blodprøver, som de har svar på inden for fem minutter. Er det i dagtiden, kan de kontakte egen læge, der kan afgøre, om der er brug for sygebesøg, eller om patienten skal indlægges akut, eller beslutte, at det ikke kræver indlæggelse. Og så har de yderligere fået den mulighed, at de kan sende patienten til Fællesambulatoriet den næste dag. Med dette setup er akutsygeplejersken i mellemtiden ind over patienten, indtil han eller hun kommer til Fællesambulatoriet«.

Som noget helt nyt – fra den 1. september i år – har akutsygeplejersken fået mulighed for at kontakte Fællesambulatoriets læger direkte, når den praktiserende læge har lukket.

»Her får hun fat i en læge, der er vant til at vurdere akutte patienter, og fordi vi har sygeplejerskens oplysninger, herunder blodtryk med videre, kan vi på et højere fagligt niveau vurdere patienten. Hvis vi skønner, at det er nødvendigt, booker vi patienten til at komme hos os næste dag til et forløb i Fællesambulatoriet«.

Jens Rasmussen tilføjer:

»På den måde slipper patienten for ventetider, som der typisk er ved en akut indlæggelse, ikke bare på hospitalet, men også transporten til og fra, hvilket ofte vil forværre den skrøbelige ældre medicinske patients tilstand og skabe forvirring, eller forværre den«.

Uspecifikke symptomer

Siden den 1. maj har de praktiserende læger kunnet henvise til det subakutte spor i dagtiden.

Og det er de, ifølge praksiskonsulenterne, som fællesambulatoriet samarbejder med, glade for, fortæller Jens Rasmussen.

»De praktiserende læger synes, at det subakutte tilbud giver rigtig god mening. De står ofte i en situation, hvor de skal vælge mellem at henvise til et ambulant forløb i et specialeambulatorium, hvor der går nogen tid, inden patienten får en tid, og den akutte indlæggelse. Navnlig er de glade for, at de kan henvise patienter med uspecifikke symptomer, som de vurderer har behov for, at vores speciallæger kigger på dem. De praktiserende læger kan kontakte os mellem kl. 8 og 16, og vi ser patienten senest dagen efter«.

Subakut, akut

Men hvorfor ikke sende patienterne til de diagnostiske enheder?

»De diagnostiske enheder ligger alene på regionens akuthospitaler, og der varetager de primært patienter med mistanke om kræft, som ikke er omfattet af de eksisterende kræftpakkeforløb«, forklarer Janne Elsborg.

Og hvad kan så Fællesambulatoriet, og hvilken forskel gør det?

»Tidligere så vi patienten akut under indlæggelse. I Fællesambulatoriet er det hensigten at se mange af de samme patienter subakut og ambulant, men med det akutte setup. Det vil sige hurtige blodprøver, hurtig billeddiagnostik og et bredt tværfagligt team, heriblandt også en farmaceut, der laver medicingennemgang«, siger Jens Rasmussen.

»Det er et alternativ til den akutte indlæggelse, men i stedet for at sende patienterne ud på en tur med indlagte ventetider på prøver osv. er vi forberedte, når de kommer i Fællesambulatoriet, og alt går meget hurtigt. Prøverne bliver taget på stedet, og typisk er der svar inden for en time og speciallægevurdering med det samme«.

Janne Elsborg siger:

»At have subakutte akutte tider i ambulatoriet er som sådan ikke nyt. Det nye er, at praktiserende læger kan sende patienten med de uspecifikke symptomer til os, som alternativ til at skulle vurdere, hvilket speciallægeambulatorium, der vil være det bedste. Nogle vil måske sige, at det har vi da altid gjort. Men det er samarbejdsfladen, og måden vi gør det på, og at vi hele tiden hører, hvad kommunens, praksis’, patienternes og sygehusets behov er, der gør forskellen«.

Fællesambulatoriet er i samme afdeling som det medicinske dagafsnit. Ud over læger og farmaceut er der ansatsygeplejersker, som kender kommunerne og deres tilbud godt. De sørger for, at den nødvendige opfølgning ude i kommunen er på plads, eventuelt med nye tiltag, når patienten kommer hjem igen. Er det en Tårnbyborger, kan akutsygeplejersken være parat.

Faktaboks

Fakta

Samarbejdet er alfa og omega

Organisatorisk er der en styregruppe bag Fællesambulatoriet med repræsentanter fra sygehus, kommune og almen praksis, som har faste møder. Nedenunder er der en række mindre arbejdsgrupper, som også mødes jævnligt.

»Det begyndte, uden at vi havde en fast projektplan, som kommuner og praksis kunne koble sig på. I stedet inviterede vi dem og spurgte, hvad tænker I om det her, har I lyst til at være med? Hvordan kan vi gøre det bedre i fællesskab? Den form har vi fået meget god respons på«, siger Janne Elsborg.

Jens Rasmussen supplerer:

»Da vi indledningsvist mødtes og talte sammen og så, at kommunens folk fik lys i øjnene, og det samme gjorde de praktiserende læger, var det tydeligt, at det ville give mening for borgeren. Vi var fuldstændig enige om, at ved at samarbejde om dette var der virkelig en unik mulighed for at ændre på de uhensigtsmæssige forløb, som vi alle kendte«.

Parterne har været rundt hos hinanden, Jens Rasmussen og afdelingssygeplejersken i akutafsnittet har været rundt og snakke med de praktiserende læger og ude i kommunen og gør det stadig indimellem, og akutsygeplejerskerne i Tårnby Kommune har været en dag inde i akutklinikken.

Uden samarbejdsplatforme fungerer det ikke, det er helt afgørende.

»Vi forhører os hele tiden om, hvad der giver mening, og hvad der skal justeres. Det er nødvendigt. Ellers fader det ud«, siger Jens Rasmussen.

Læs også.

Økonomiaftale afskaffer endeligt produktivitetskravet

Leder: Pas nu på med nye styringsmodeller

Sundhedsøkonom: Kommunerne kan ikke løfte sundhedsopgaverne alene