Skip to main content

Medicinrådets syvende princip: Når rådet har sagt nej, men lægen siger ja

Alt efter anskuelse er Medicinrådets syvende princip enten et angreb på lægens frie ordinationsret, fordi administrationen af det er restriktiv – eller også åbner det for at give den enkelte patien den medicin, som lægen vurderer vil have effekt. Uanset pris.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

25. nov. 2019
4 min.

Medicinrådets nej til at anbefale meget dyre lægemidler som standardbehandling bliver typisk fulgt op af mediehistorier med ulykkelige eksempler på patienter, der dermed ikke kan få den medicin.

Det er følsomme sager, og Folketinget har opstillet syv principper, som Medicinrådet skal agere i forhold til. Det syvende princip handler om, at patientgrupper skal have lige muligheder for behandling uanset gruppens størrelse, og giver lægen mulighed for at tage højde for individuelle patienters behov og dermed fravige Medicinrådets afgørelse.

»Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling«, står der i det syvende princip.

Læs også: For lægen starter prioriteringen ved sengekanten

Læs også: Medicinrådsmedlem: »Jeg forstår godt det ulykkelige i det for klinikeren og patienten«

Overlæge Gorm Greisen var formand for Det Etiske Råd, da de syv principper blev formuleret, og havde denne vurdering af det syvende princip:

»Med oprettelsen af Medicinrådet og principperne for det sagde man for første gang fra politisk hold, at man ville have mere sundhed for pengene. Med det syvende princip kom der en kattelem, hvor man siger, at den enkelte patient skal have den behandling, som lægen anser for den bedste. Men den kattelem kan potentielt blive en ladeport«.

For nylig sagde regionernes formand, Stephanie Lose, på en høring på Christiansborg om Medicinrådet:

»Hvis den enkelte læge sidder med den enkelte patient og har nogle gode argumenter for at bruge medicinen, er det klart, at det [syvende princip, red.] skal virke. Men hvis det grundlæggende drejer sig om, at lægen er uenig i rådets afgørelser, så må vi gøre noget for at stoppe dem eller få dem i tale. Ellers kan vi lige så godt lukke Medicinrådet«.

Regionerne har formuleret en vejledning til, hvordan det skal foregå, hvis en læge ønsker at afvige fra Medicinrådets afgørelse (se boks). Her står bl.a., at den endelige afgørelse træffes i regi af den regionale lægemiddelkomité.

Ifølge seneste optælling har der på landsplan været 226 ansøgninger til de regionale lægemiddelkomitéer om at tage ikkegodkendte lægemidler i brug. De 164 blev imødekommet, 47 afvist, resten er ikke behandlet. Det oplyser regionerne, som gør opmærksom på, at der indeholdt i de tal også kan være lægemidler, der ikke er vurderet af Medicinrådet. Det skyldes, at regionerne har forskellige procedurer.

.

Læs også: Ny i Medicinrådet: Hils på QALY

Faktaboks

Folketingets syv principper for prioritering på området for sygehuslægemidler