Skip to main content
Mindeord

Anne Dorte Kvarning

Birthe Tadebæk Hansen, Kirsten Nitschke, Bjarne Juul Lauritsen, Karen-Dorthe Bach Nielsen

24.1.1958-12.5.2020

Som den ældste af fire intelligente og smukke søstre begyndte Anne Dorte at læse medicin i 1978 og fulgte dermed i sin fars fodspor. »Vi nåede sjældent at få gardiner op« var Anne Dortes beskrivelse af de dengang sædvanlige vilkår for lægefamilien med hyppige flytninger rundt i landet indtil gymnasieårene, der alle blev tilbragt i Esbjerg. Herefter medicinstudie i Aarhus, hvor Alexander blev født i 1981. Det var her, vi mødte Anne Dorte, der bag det umiddelbart distancerede og avancerede indtryk rummede enorme mængder af empati, omsorg, rundhåndet hjælpsomhed og menneskelig indsigt. Måbende og lidt misundelige overværede vi eksaminer, hvor hun tryllebandt alle i lokalet. Med humor og sans for sprogets finurligheder opfandt Anne Dorte gerne nye ord og vendinger, hvis betydning og indhold ofte krævede et øjebliks dvælen. Efter embedseksamen i 1987 valgte Anne Dorte pædiatrien og flyttede til gode år i Herning, som nu er base for Anne Dortes vigtigste fokus i tilværelsen: børnebørnene Karla og August samt Alexander, hans hustru Karen og deres fælles psykologpraksis. Efter subspecialisering inden for neonatologien var Anne Dorte speciallæge på Skejby Sygehus med store faglige krav til sig selv og en etik, der bød hende som læge ofte at gå forrest og at tage beslutninger og samtaler af den allersværeste slags med forældre til alt, alt for tidligt fødte børn. Altid tidligt op, en kop kaffe, læse avisen og så faglig forberedelse, så arbejdsdagen kunne gennemføres perfekt – også for unge kolleger, som stod hendes hjerte så nært, og som vi ved, hun altid stod bag og ved siden af, aldrig svigtede og altid støttede.

Som det naturligste var Anne Dorte med ved vores børns fødsler, stod fadder og var med til deres fødselsdage og konfirmationer. Hun deltog i vores øvrige familie- og vennekomsammener, vi tog på ferier og rejser, og hun fejrede nytåret med os. Anne Dorte var nærvær, lydhørhed og buldrende latter. Den deltagelse, omsorg og vid, som Anne Dorte i rigelige mængder leverede til andre, var sommetider svær for hende selv at tage imod, da helbredet svigtede. Det kom som et chok for os, at Anne Dorte få dage efter indlæggelse med lungeproblemer pludselig døde. Gid vi havde været der. Vi trøster os ved, at de sidste dage var gode med glæde over arbejde i haven og godt humør.

Æret være Anne Dortes minde.

Kolleganyt