Content area

Arne Sell

10.2.1926-26.11.2020
Forfatter(e)

Søren Mommsen, Marie Overgaard, Jens Overgaard

Arne Sell voksede op i Ebeltoft og blev læge fra Aarhus Universitet i 1952. Efter uddannelse som onkolog i Odense og en kort tid som overlæge samme sted tiltrådte han i 1963 som overlæge ved Radiumstationen i Aarhus, hvor han var til sin pensionering i 1988. I starten var han og professor Kaae de eneste fastansatte læger, og de varetog samtidig studenterundervisningen. Da afdelingen voksede, overtog han fra 1971 ansvaret for urogenital og gastrointestinal cancer samt lungecancer. Fra 1984 var han administrerende overlæge, indtil han valgte at stoppe på grund af stigende arbejdsbyrde, tiltagende ventetider og besparelser.

Arne Sell var i 1972-1976 og 1980-1984 i formand for Dansk Selskab for Onkologi. Det var i en brydningstid, hvor den medicinske kræftbehandling var kommet frem. Mange mente, at stråleterapi var på vej ud, og centrale kræfter arbejdede på at inkludere onkologien som et subspeciale under intern medicin. Dette var også hovedkonklusionen I et ministerielt onkologiudvalg. Som ene mand afgav Arne Sell en mindretalsindstilling, som pegede på et selvstændigt onkologisk grundspeciale. Dette fik støtte på en dramatisk ekstraordinær generalforsamling i Kirkesalen på Odense Universitetshospital. Herefter bøjede Sundhedsstyrelsen sig, og grundspecialet kliniske onkologi var etableret i Danmark med Arne Sell som den ubetingede nestor. Sell var således meget aktiv i den nationale udvikling af onkologien og var drivkraften bag flere betydningsfulde betænkninger, der har formet nutidens kliniske onkologi. Da radiumstationerne som de første fik computere til de fysiske aktiviteter, blev de hurtigt anvendt til etablering af databaser. De første landsdækkende databaser (bl.a. LYGRA, DATECA, DAVECA, DAHANCA) så dagens lys på Radiumstationen i Aarhus og dannede grundlaget for de nuværende multidisciplinære grupper.

I det daglige var han støttende og så entusiastisk mulighederne for udvikling gennem klinisk forskning. Vi, der har haft glæden ved at arbejde sammen med ham, blev alle engageret gennem kliniske forskningsopgaver, som han gavmildt uddelte til unge kolleger. Som pensionist fortsatte han sin store interesse for fagets historie og skrev flere store artikler og bøger derom.

Arne var en læge af den solide gamle skole. En fremragende kliniker, hårdtarbejdende, men altid nærværende. Men han var også et udpræget familiemenneske og med mange fritidsinteresser, som fyldte hans lange pensionisttilværelse. Han var en dygtig granithugger og meget arkæologisk og historisk interesseret. Vi, som har kendt Arne, føler tabet af et stort og kærligt menneske. Vidende, omsorgsfuld og meget hjælpsom, når det tiltrængtes.

Inge, hans hustru gennem 68 år, døde tre måneder før Arne. Et tab, som var svært at bære.

Vores tanker går til de tre børn samt de mange børne- og oldebørn.

Æret været Arne Sells minde.