Skip to main content
Mindeord

Bente Jespersen

Begona Alvarez

7.8.1958-14.11.2020

Bente Jespersen afgik ved døden den 14. november 2020, efter tre år med amyotrofisk lateralsklerose.

Hendes opvækst var præget af faderens erhverv i udenrigsministeriet, som bragte hende kendskab til forskellige lande, sprog, kulturer og i særdeleshed mennesker fra Washawa, Baghdad, Nairobi og Prag.

Hun tog lægeeksamen fra Københavns Universitet i 1986.

Hun var i særdeleshed menneskekender, og det var helt naturligt, at hun valgte at videreuddanne sig til speciallæge i psykiatri i 1992 i Tromsø.

Bente og jeg mødte hinanden på Psykiatrisk Afdeling, Hillerød, i 1990, hun var lige kommet hjem fra Mozambique, hvor hun og hendes mand havde arbejdet for Danida, vi forblev nære kollegaer og venner, til hun døde.

I 23 år arbejdede Bente som privatpraktiserende psykiater i Hørsholm, dette var hendes erhverv, frem til sygdommen forhindrede hende i at gå på arbejde. Hun havde en bemærkelsesværdig empatisk tilgang til patienterne og elskede sit arbejde. Hun var optaget af psykoanalytisk psykoterapi og behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser og var flittig til at holde sig opdateret i psykofarmakologien ved deltagelse i kurser og kongresser. For Bente var det spændende med nye tiltag i psykiatrien, som hun ikke vægrede sig mod at sætte sig ind i og vække interessen og inspiration for hos os andre psykiatere.

Hun var en høj blond kvinde med en helt særlig karisma, lige så meget man lagde mærke til hende gå gennem et menneskefyldt lokale, hvor alle så hende, evnede hun lydløst privat og elegant at forsvinde igen.

Hun havde en helt speciel skarp humor på samme måde, som hun med klogskab havde kendskab til menneskers inderste tanker og følelser og derfor evnede at få sine børn, sin mand, sine venner og bekendte og ikke mindst sine patienter til at føle, at man ikke var alene i nydelsen, heller ikke i lidelsen.

Jeg ved, at hendes familie var sammen med hende i døden, måske var hun heller ikke alene her.

Bente efterlader sin mand Thorkild, datter Julie og søn Magnus, sin moder og søster og mange nære venner.

Vi savner hende.

Kolleganyt