Content area

Claus Lundstedt

19.9.1937-4.11.2020
Forfatter(e)

Ernst Goldschmidt, Liselotte Højgaard, Erik Juhl og Niels Steffensen

Claus Lundstedt blev student fra Metropolitanskolen i 1956, læge fra Københavns Universitet i 1963, uddannede sig i mikrobiologi og samfundsmedicin/administrativ medicin og blev speciallæge i begge dele. Efter sygehustjeneste blev han videnskabelig assistent og lektor ved Institut for Mikrobiologi, Københavns Universitet, og senere ansat ved Statens Serum Institut. Han fik universitetets guldmedalje i 1967, blev dr.med. i 1974, tog embedslægeeksamen i 1976 og var amts- og kredslæge i Vejle i 1976-1989. Dernæst var han stadslæge i København indtil 2002, hvor en lovændring overførte embedslægevæsenet til staten.

Claus har været internationalt udsendt ekspert for Danida i Indien, Thailand, Afrika og de arabiske lande, og han har haft mange tillidshverv i Europarådet, Danida, Foreningen af Yngre Læger, Lægeforeningen, AC, Sundhedsstyrelsen og Børneringen, og han var medlem af bestyrelsen og præsident for Det Medicinske Selskab i København. I alt arbejde var målet den bedst mulige løsning for mennesker og samfund baseret på den højeste faglighed.

Claus var efter pensioneringen censor ved universiteterne og udsendt international ekspert for Danida. Pensionistlivet var derudover med rejser, golf, opera, børn, venner og hans elskede Ally, der med vidunderligt humør stod ved hans side også gennem alvorlig sygdom. Claus levede godt i mange år efter diagnose og behandling af lungecancer. Han fik en bukseprotese og var en elskelig patient. Han var med prostatakræft med metastaser klar over, at nu havde katten ikke flere liv, og han døde hjemme, værdigt som altid, og omgivet af familien.

Claus var logiker, særdeles godt begavet, hurtig i replikken og et vidende menneske. Han var levende engageret i samfund, litteratur, kultur og historie og særlig glad for musik, specielt opera. Claus var golf- og kortspilelsker, og han vandt ofte i bridge via det logiske overblik – og egne systemer. Han havde en karakteristisk fremtoning: høj, ranglet og med markante ører og det dejligste smil. Han var en trofast ven, levemand og stoiker på samme tid, og Ally og Claus var et gæstfrit værtspar i det smukke hjem i Hellerup. Og der var altid portvin i karaflen.

Vi vil alle savne den gode ven med humor og medmenneskelighed. Til det sidste mere velorienteret og skarp i hovedet end de fleste. Vores tanker går til Ally og familien.

Æret være Claus’ minde.