Content area

Dolly Doris Hansen

24.10.1935- 5.8.2021
Forfatter(e)

Hanne Berg Ravn, Michael Jæger Wanscher

En af de største pionerer inden for børneanæstesi til medfødt hjertesygdom døde her i august 85 år gammel: Dolly Doris Hansen.

Dolly Hansen er født og voksede op i København, hvor hun boede med sin mor og bedstefar, da faderen, som var maskiningeniør, blev dræbt under et torpedoangreb under 2. Verdenskrig. Dolly blev født med præmaturitas og havde, formentlig på grund af retinopati, svært nedsat syn hele sit liv. I 1961 var Dolly en af de 20 kvindelige læger, der kom ud efter at have taget en lægevidenskabelig kandidateksamen ved Københavns Universitet. Allerede tidligt i sine ansættelser fattede Dolly interesse for specialet anæstesi, og i særdeleshed for anæstesi til børn. Dolly kunne berette om hvordan hun under sin ansættelse på Rigshospitalet kom rundt i huset med cyklopropan og sin lille »børnekasse« med specielle remedier til at kunne varetage anæstesi til denne patientgruppe.

Anæstesi til hjertekirurgi var i sin vorden i Danmark, men der var forsat kun et begrænset antal hjertekirurgiske operationer på børn med medfødt hjertesygdom. Dolly Hansen valgte derfor i 1971 at søge oversøiske udfordringer og blev ansat i et etårigt »fellowship in pediatric anesthesia« ved Boston Children’s Hospital. Da året var omme var Dolly dybt engageret i den rivende udvikling, hospitalet befandt sig i, specielt med ansættelsen af børnehjertekirurgen Dr Castenada. Dr Hansen blev hurtigt et integreret medlem af »the cardiac surgical team« og Dr Castenada og Dr Hansen var et fast team til disse hjerteoperationer.

Sammen med kardiologen Dr Peter Lang var Dolly en af de første, der beskrev effekt af oxygen på pulmonalmodstanden og balancering af den pulmonale og systemiske modstand blev afgørende for den efterfølgende succes i håndtering af børn med komplekse medfødte hjertemisdannelser.

I 1976 blev Dr Norwood ansat ved Boston Children’s Hospital og sammen med Dolly kastede de to sig over, hvad der indtil da blev betragtet som en umulig opgave, nemlig at operere børn med hypoplastisk venstre ventrikelsyndrom (HLHS). Dr. Norwood bad Dolly om at barnet skulle være kølet til en kernetemperatur til 20 °C, inden han skulle starte operationen. Dolly var opfindsom og købte en opvaskebalje, som hun fyldte med is. Barnet blev bedøvet med morfin, halothane og pancoronium, og når barnet var intuberet, og havde fået anlagt arteriekanyle og ekstra perifere drop, blev det placeret i isbadet, indtil barnets temperatur nåede de 20 °C. Herefter blev barnet taget op af isbadet, aftørret og lejret til operation. Efterfølgende blev barnet igen opvarmet via ekstrakorporal cirkulation (ECC). Først senere anvendte man køling ved hjælp af ECC. Læringskurven for kirurgi til HLHS var udfordrende, men de to initiativtagere havde banet vejen for en behandling til en gruppe af børn, der tidligere ikke kunne tilbydes hverken kirurgisk eller medicinsk behandling. Udover HLHS-operationen var Dolly Hansen en helt central person i den udvikling, der fandt sted inden for behandling af medfødte hjertemisdannelser hos børn i de kommende årtier, både kateterbaserede interventioner og hjertekirurgiske indgreb.

Efter mere end 30 år på Boston Children’s Hospital valgte Dolly i 2001 at flytte hjem til Danmark. Dr. Hansen havde under sit ophold uddannet en hel generation af børneanæstesiologer inden for hjerteanæstesi, læger som i dag arbejder over hele verden. Dolly var altid åben for forskningssamarbejde og indbød gerne til besøg, mens hun var i Boston. Vi, der har arbejdet inden for samme felt, har med stor stolthed kunne fremhæve, at her har en dansk læge virkelig bidraget til at fremme udviklingen og opnået store landvindinger inden for et udfordrende område.

Anæstesi til børn med medfødte hjertesygdomme var på mange måder hele Dollys liv. Derfor blev det også til tider lidt ensomt, efter hun vendte hjem til Danmark. Men når hun blev spurgt, om hun ville gøre det samme igen, kom svaret hurtigt og utvetydigt: »Helt sikkert°.

I de senere år var Dolly plaget af en del sygdom, og hendes liv endte en smuk sommerdag her i august. Et dedikeret liv, der i sandhed kan siges at have bidraget med en mindeværdig indsats. På Boston Children’s Hospital kaldes Dr Hansen: »Mother of pediatric cardiac anesthesia« og hun har efterladt sig Dolly Hansens uddannelsesfond, som kan komme andre entusiaster inden for dette felt til gavn og glæde.

Ære være Dollys minde.