Content area

Ejnar Jørgen Frederiksen

27.3.1945-23.8.2020
Forfatter(e)

Finn Rolsted Hansen

Ejnar gik bort i dag – søndag den 23. august 2020 – og er nu igen sammen med sin Birgit, som han mistede for to år siden.

Jeg sagde farvel til Ejnar på Hvidovre Hospital i går. Han var fysisk svækket, men mentalt fuldt afklaret og som altid skarp i tanken. Han havde besluttet at ville forlade os i indeværende døgn, da der ikke var håb om helbredelse.

Jeg kendte Ejnar fra tiden på Nansensgades skole. Ejnars barndomshjem lå i et baghus i Schacksgade i København. De fysiske forhold var ganske beskedne, men det var et hjem med overskud og dejligt at besøge.

Ejnar blev oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men efter et par år startede han på medicinstudiet, hvor vi havde et parallelt forløb. De afsluttende eksaminer klarede vi efter intense studiedage hos Ejnar, Birgit og Maja i rækkehuset i Galgebakken i Albertslund. Jeg skylder Ejnar stor tak for studiefællesskabet og den støtte, jeg fik, da jeg mistede min far under de sidste eksaminer.

Ejnar uddannede sig som speciallæge i radiologi. Det var godt for specialet, og det var godt for patienterne. Ejnar var en særdeles dygtig diagnostiker og en skarp analytiker med store kliniske kompetencer. Dette kombineret med hans store indlevelsesevne og omsorg for den enkelte patient skabte tryghed og tillid hos patienter og kolleger.

Ejnar var i de senere år ansat som ledende overlæge på Amager Hospitals radiologiske afdeling, hvor han var i fuld aktivitet, indtil han måtte sygemeldes for et par uger siden.

Ejnar og jeg forblev venner resten af livet. Vores veje krydsedes indimellem i arbejdsrelationer; privat holdt vi sammen gennem alle årene.

Det blev til utallige dejlige ferier, svampeture, østersture og andre festlige sammenkomster. Vi er mange, som har nydt gæstfriheden hos Ejnar og Birgit gennem årene; og Birgits kulinariske udfoldelser, kombineret med Ejnars rolle som grillmester, virkede hver gang!

Blandt vores mange dejlige ferierejser står den store dykkerferie i Indonesien som et af højdepunkterne. Her fik Ejnar mig lokket til at tage dykkercertifikat trods min skepsis. Turen blev fulgt op af en lang række dejlige dykkerferier i blandt andet Det Røde Hav og Ejnar var på alle dyk min trofaste Buddy. Han var en dygtig svømmer og dykker og altid til at stole på i alle situationer.

Familien var omdrejningspunktet i Ejnars tilværelse. Man var aldrig i tvivl om Ejnar og Birgits store hengivenhed over for hinanden og deres Maja. Heldigvis opnåede begge at se deres dejlige børnebørn vokse op og det blev til mange gode familieferier hjemme og i udlandet.

Kære Ejnar. Jeg vil tænke tilbage med glæde på de fantastiske rejser tilbage fra 1960’erne og de efterfølgende 50 år, men vil komme til at savne vores pokeraftener – selv om du som regel vandt –svampeturene og dit gode selskab i alle sammenhænge.

Farvel min ven og Buddy – god rejse!