Content area

Elisabeth Ralfkiær

30.10.1950-11.07.2020
Forfatter(e)

Niels Græm, Nina Hastrup, Lene Sjø, Erik Clasen-Linde, Steffen Heegaard, Niels Ødum, Kirsten Grønbæk og Lise Mette Rahbek Gjerdrum

Elisabeth Ralfkiær var lærestolsprofessor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet. Hun var en internationalt fremtrædende forsker og diagnostiker inden for hæmatopatologi med hovedvægt på maligne sygdomme i hud, blod, knoglemarv, lymfeknuder og milt.

Elisabeth blev uddannet som læge fra Københavns Universitet i 1978 og forsvarede sin doktordisputats i 1989. Hun uddannede sig på patologiafdelingerne på Finseninstituttet og Rigshospitalet og blev specialist i patologisk anatomi og cytologi i 1991. Et længerevarende ophold på John Radcliffe Hospital i Oxford hos David Mason bragte hende i forbindelse og senere venskab med førende internationale forskere og introducerede hende til den dengang nye diagnostiske anvendelse af monoklonale antistoffer. Teknikken fik afgørende betydning for al histopatologisk diagnostik, og Elisabeth kom med sin allerede tidligt vakte interesse for hæmatologi til efterfølgende at indtage en central position i det internationale samarbejde om lymfomklassifikation, hvilket resulterede i disputats og mere end 240 publikationer og over 14.000 citations. Hun var medlem i International Lymphoma Study Group, WHO Haematopathology Board, EORTC’s Cutaneous Lymphoma Task Force, og redaktør på flere internationale tidsskrifter, herunder chefredaktør for APMIS. Elisabeth bidrog til otte lærebøger og modtog flere hæderspriser.

Elisabeth var i sin diagnostik omhyggelig og rolig, man kan næsten sige afdæmpet. Når hun i de vanskeligste sager var nået til afklaring, blev rapport og diagnose leveret kort og præcist. Elisabeth var højt værdsat som vejleder af talrige kolleger og ph.d.-studerende, som nød godt af hendes vedholdende støtte, skarpe analyse og høje videnskabelige niveau. Hun var en højt anerkendt, international kapacitet inden for lymfomdiagnostik og især inden for kutane lymfomer. Hun vil blive husket som en sød, hjælpsom, anstændig og ydmyg person, som gik meget stille med sin store videnskabelige indsats og internationale gennemslagskraft. Hun blev pensioneret fra Rigshospitalet og Københavns Universitet 31. januar 2018. Elisabeth efterlader sig to voksne børn og fire børnebørn.

Vore varmeste tanker går til Ulrik, Sofie og børnebørnene.

Æret være hendes minde.