Flemming Arlee Moesgaard

Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om Flemmings død. Han var overlæge på Hvidovre Hospital og senere Herlev Hospital. Han var bannerfører for behandling af postoperative infektioner, og hans disputats fra 1990 med titlen »Sårinfektion efter abdominalkirurgi, profylakse og behandling« understreger hans store engagement på området.

Hvis man som patient fik hans opmærksomhed, var man i gode hænder. Han var en fremragende kirurg og var på afdelingen på alle tider af døgnet for at følge sine patienter. Specielt for patienterne på intensivafdelingen var han en tæt følgesvend. Han blev tidligt meget erfaren med computere og var en stor hjælp for mange i statistik og udvikling af databaser.

Flemming havde en i nutidens øjne lidt bedaget tilgang til f.eks. barselsorlov, og hvis en mandlig kirurg mødte op med ørering i øret, var hans dage på afdelingen talte. I dag virker det selvfølgelig forkert, men dengang kunne man slippe af sted med det, og Flemming havde altid et smil på læben, selv når han påtalte en mandlig kirurgs ønske om to ugers barselsorlov med ordene: »Jamen, skal du ikke være kirurg?«. Han havde dog humor og selvironi nok til ved en julefrokost at fremføre en stærk monolog iført dametøj, hvor han skulle forestille den unge kvindelige læge, som lige havde været til jobsamtale hos den frygtindgydende overlæge Moesgaard. Det var uhyre morsomt.

På Herlev Hospital var han ledende overlæge i en årrække. Her forestod han sammenlægningen med Gentofte Hospital, og selvom det var to personalegrupper med forskellige traditioner, formåede han at få personalet til at smelte sammen til en homogen gruppe af dedikerede mennesker.

Flemming var helt ind til benet et godt menneske. Det gjaldt ikke kun i kirurgien, men i særdeleshed også privat. Han var et stort familiemenneske og en hjertelig person med forkærlighed for restaurant Rio Bravo, hvor han ikke behøvede at bestille sin mad, for tjeneren vidste udmærket, hvad han skulle have. Tournedos med pommes frites og to slags sovs, dertil cola. Sådan.

Flemming var en mønsterbryder. Først udlært slagter med udmærkelse, samtidig real- og studentereksamen på aftenkursus og derpå en flot lægeeksamen på normeret tid.

Hans sidste år var præget af alvorlig sygdom, men der blev taget godt hånd om ham af Birthe og døtrene. Han vil blive stærkt savnet af os alle.

Æret være hans minde.