Hans Yde

Et harmonisk lægeliv er nu afsluttet.

Hans er født i en købmandsfamilie, men som mønsterbryder valgte han efter studentereksamen på Kolding Gymnasium at påbegynde lægestudiet. Et studium han omhyggeligt videreførte i hele sin karriere.

I 1955 blev han gift med Kirsten, og begge var familiemennesker, hvilket deres tre børn nød godt af.

Efter embedseksamen på Aarhus Universitet i 1957 gik hans medicinske løbebane via Ålborg Amtssygehus, Marselisborg Hospital og Århus Kommunehospital, hvor han indgik i det legendariske diabetesteam under ledelse af den karismatiske professor Knud Lundbæk.

Hans valgte binyrer, hypofyse og væksthormon som fokusområder. Disse studier resulterede i disputatsen »Diabetes og væksthormon«, som blev forsvaret i 1971. I disse år var hjemmet rammen om talrige sammenkomster med familie og venner, med Hans som et naturligt centrum. Hans interesse for moderne kunst gav altid stof til livlige diskussioner, og livet igennem fornyede han sin fine samling af moderne malerier. Denne interesse medførte også en livlig rejseaktivitet – altid sammen med familien – når de europæiske kunstmuseer skulle besøges.

I 1971 blev Hans udnævnt til overlæge på Medicinsk Afdeling på Randers Centralsygehus. Her lagde han grunden til et langt arbejdsliv, hvor han med sin solide faglige kompetence og gode evner til kontakt med patienterne blev en værdsat medspiller på et stort provinshospital.

Foruden det kliniske arbejde deltog han i studenterundervisningen som ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Desuden fungerede Hans som censor ved Det Lægevidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet – en funktion, som han videreførte efter sin pensionering i 1998.

I perioden 1979-2001 fungerede han som formand for censorkorpset ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Odense, Københavns og Aarhus Universiteter.

I fritiden var golf en fælles interesse for Hans og Kisten, og gennem årene var de forsat et naturligt samlingspunkt for gode venner og en stadig større familie. Desværre mistede Hans sin elskede Kirsten i 2002, men trods tabet blev han boende i deres smukke hus og fastholdt sin interesse for golf, så længe fysikken tillod det, og han holdt sig mentalt i gang med bridge og franskundervisning – og en usvækket interesse for musik og malerkunst.

Et langt og alsidigt levnedsløb er nu afsluttet.

Hans var i enhver henseende et ordentligt menneske.

Æret være hans minde