Skip to main content
Mindeord

Ib Asbjørn Fallesen

Bjarne Larsen og Jørgen Bach Holm

8.1.1955-25.3.2020

Ib gik glad og veltilpas og med planer for morgendagens forløb i seng den 24. marts, men vågnede ikke igen. Ingen forudgående sygdom. En nem og tilsyneladende smertefri død, men kunne det ikke være sket 20 år senere? Med Ibs død har den danske lægestand mistet en dygtig håndværker, og vi har mistet en god ven og kollega.

Listen over videnskabelige artikler samt faglige tillidshverv er ikke alenlang, men hvad vigtigere er: Han beherskede sin metier. Lang uddannelse på mindre sygehuse med praksisrelevante sygdomsbilleder, godt humør, venlighed og empati. Det var opskriften på en god almenmediciner. En kollega gik engang sammen med Ib i Istanbuls gader. Mange af de lokale smilede til ham. Enkelte kontaktede ham. Ingen henvendte sig til kollegaen. Han spurgte Ib om, hvad hemmeligheden var. »Jeg smiler«, sagde han. Og Ib smilede. Det gjorde han altid. Der var stort set altid godt humør. I de 18 år, han arbejdede i praksis på Ndr. Ringgade i Aarhus, hørtes ofte patientlatter fra hans konsultation. Patienterne elskede hans humør, havde tillid til hans faglige kunnen, og mange udviklede et tæt forhold til ham. Han var indbegrebet af en familielæge.

Men Ibs eventyrlyst var en indgroet egenskab i ham. Han levede i et højere gear, når han rejste og sugede nye indtryk til sig. Han elskede at møde nye mennesker, og fagligt blev han stimuleret af nye udfordringer, og de måtte gerne høre til i den lidt sjældne og svære boldgade. Derfor visnede han en smule, når rutineprægede opgaver tog over, og det var nok det, der i sidste ende fjernede hans lyst til at fortsætte i almen praksis. Flere og flere opgaver blev rutineprægede, og mange procedurer blev tvunget ned over almen praksis. Det ønskede Ib ikke at stå model til. Administrative opgaver kunne fjerne hans ellers så sikre smil meget hurtigt. Han valgte derfor i 2011 rollen som den frie fugl med kortere vikariater i Sverige, et job han satte stor pris på. Her blev hans faglige kunnen værdsat, rutineopgaver var luget væk, og han kunne dyrke sin passion for »det rigtige« lægearbejde. Og som sidegevinst kunne han så i fritiden pleje sine fritidsinteresser: skiløb, vandring, fiskeri, fotografering, surfing. Og Ib var dygtig til det hele. Han beskæftigede sig ikke med noget, han ikke beherskede bedre end de fleste.

Ib var sidst i 1980’erne fast ansat læge i Carsten Mørch Kurser. Det handlede om teambuilding i erhvervslivet, i folkemunde bedre kendt som »kanindræberkurser«. Her blev Ibs rejse- og eventyrlyst virkelig udfordret, og han bevarede da også kontakten til branchen i flere år efter, at han var gået i almen praksis.

Ib og hans ægtefælle Ulla har rejst over det meste af verden, men de var ikke færdige med at udforske nye afkroge, og det måtte som vanligt gerne foregå under lidt primitive former. Der var stadig planer i støbeskeen, planer som desværre nu er skrinlagt. Tankerne går til Ulla, børnene Ida og Lars, svigersønnen Luka og børnebørnene Astrid og Erik, som alle har mistet en støttepille i deres liv.

Æret være Ib Asbjørn Fallesens minde.

Kolleganyt