Jes Frederik Schmidt

Vor gode ven og kollega Jes Frederik Schmidt er død. Jes var en sand kæmper, både inden for sit fag anæstesiologien og senere som leder på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Jes blev læge i 1977 efter studentereksamen fra Herlufsholm. Han startede sin lægekarriere som vikar på Anæstesiafdelingen på Kommunehospitalet i København. Senere fulgte uddannelse i forsvaret og i forskellige specialer rundt omkring i landet, inden han kom tilbage til anæstesien på Glostrup Hospital. Jes blev herefter ansat i undervisningsstilling i det daværende Københavns Amt.

Midt i 1980’erne var der store konflikter inden for anæstesiologien. De yngre læger pressede på for flere uddannelsesstillinger, mens de ældre overlæger ikke fandt dette nødvendig. Jes var yngre læge i Dansk Anæstesiologisk Selskabs speciallægeuddannelsesudvalg, hvor han kæmpede yngre lægers sag. Konflikten førte til dannelsen af Foreningen af Yngre Anæstesiologer, hvor Jes var medstifter og formand i den tidlige periode. Antallet af undervisningsstillinger blev heldigvis øget kort tid efter, så konflikten var ikke forgæves. Siden blev Jes medlem af selskabets kursusudvalg, der stod for efteruddannelsen inden for anæstesiologien. Jes blev også en stor inspirator for dannelsen af yngre læge-selskaber inden for andre specialer.

Efter sin speciallægeuddannelse fattede Jes interesse for hjernens fysiologi og blev klinisk assistent på Rigshospitalets Neurokirurgisk Afdeling. Her ledte projekter omkring hjernens blodgennemstrømning til disputatsen »Changes in human cerebral blod flow estimated by the (a-v) O2 difference method«, som blev forsvaret i 1992. Man kan roligt sige, at emnet lå meget i udkanten af det anæstesiologiske område, men det viser noget om bredden i Jes’ interesser. Interessen for hjernen holdt livet igennem, og da Jes efter tiden som klinisk assistent kom tilbage til anæstesiologien, blev det inden for neuroanæstesiområdet. Først i Odense, senere Glostrup Hospital og Rigshospitalet. På Rigshospitalet blev Jes klinikchef for neuroanæstesien. Det blev ledelsesvejen, Jes fulgte herefter med en MPA-uddannelse som ballast – først som centerdirektør på Rigshospitalets abdominalcenter og derefter vicedirektør på Herlev Hospital, hvor Jes var til sin pensionering – i alt mere end 15 år med stort ledelsesansvar. Jes var en dygtig og afholdt leder, der ikke var bange for at stå ved sine meninger og ideer. En egenskab, han havde vist allerede som helt ung læge.

Ud over sit fag kendte vi Jes som en alsidig person. Som ung var han formand for Red Squares fanklub, og kærligheden til musik var livslang. Jes var også en dedikeret sportsmand. Sent i livet blev det løb, der var hans store interesse. Først som aktiv maratonløber, siden som træner og leder i Sparta. En gang om året mødtes vi til fælles træning og socialt samvær på Club La Santa. Det er en periode, vi aldrig vil glemme, med Jes som indpisker på holdkonkurrencerne og som deltager på cykelturene rundt på Lanzarote. Men også over en drink om aftenen når dagens pinsler skulle diskuteres. Jes kom altid med begavede modspil under diskussioner og ved tvivlsspørgsmål, om end dem, som ikke kendte ham, kunne finde hans stil noget firkantet. Vi kommer til at savne Jes, når vi atter skal til Lanzarote til november.

Vores tanker går til Jes’ familie og venner, som har mistet et dejligt og omsorgsfuldt menneske. Specielt til børnene Mette, Johan, Stine og Ditte, som har mistet deres far.