Content area

John Godtfredsen

6.12.1938-29.1.2021
Forfatter(e)

Palle Petersen

Jens Kastrup

Gudrun Boysen

John var en ildsjæl, der i hele sin karriere arbejdede målrettet for udbredelsen og etableringen af kardiologien som et selvstændigt speciale både centralt og decentralt i hospitalsvæsenet. Mange kræfter og megen tid blev lagt i at fortsætte og videreudvikle tidligere års fremgang i både Dansk Cardiologisk Selskab, hvor han var formand i 1982-1986, og i Hjerteforeningen, hvor han var formand i 1982-1993. Han var dog ikke kun en organisatorisk faglig person. Patienterne var altid i fokus for hans arbejde. Han etablerede derfor også fundamentet for den nuværende kardiologiske afdeling på Herlev Hospital med etableringen af de første dedikerede kardiologiske senge som en del af Endokronologisk Afdeling. Hans engagement i alt, hvad han kastede sig over, var en stor inspiration for mange yngre læger og var med til at initiere mange spændende forskningsprojekter.

Det var John, der som kardiologisk overlæge var klar over sammenhængen mellem atrieflimren og apopleksi. Det handlede hans disputats om. Han var initiativtager til undersøgelsen af acetylsalicylsyre- og antikoagulansbehandling til forebyggelse af apopleksi hos patienter med atrieflimren. Det første møde foregik på Johns kontor på Københavns Amts Sygehus i Herlev, hvor John fortalte om vigtigheden af en sådan undersøgelse, men samtidig mente han, at den var noget nær umulig at gennemføre. Hans omfattende viden, inspiration og store entusiasme gjorde dog, at vi gik i gang med planerne. Undersøgelsen, der fik navnet AFASAK, blev gennemført på Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet af Palle Petersen og Gudrun Boysen med John som vejleder. Patienterne blev rekrutteret fra laboratorier i København, hvortil de var henvist af egen læge til ekg-undersøgelse. AFASAK viste, at warfarin nedsatte risikoen for apopleksi i forhold til acetylsalicylsyre og placebo. Undersøgelsen blev publiceret i The Lancet i 1989 med Ellen D. Andersen og Bjørn Andersen som medforfattere. Senere blev effekten bekræftet i en canadisk og flere amerikanske undersøgelser. Efter undersøgelsen rejse vi meget omkring til møder og kongresser og præsenterede studiet, og John var den perfekte rejseledsager. Altid positiv og villig til at hjælpe med indlæg, lysbilleder og posters. Vi nød også Johns store sociale engagement og altid gode humør. Mange gode middage med dejlig rødvin er det blevet til, mens diskussionerne om nye studier var en fast ingrediens.

Ære være hans minde.