Content area

Jørgen Selmer Buhl

30.09.1949 – 03.03.2021
Forfatter(e)

Ulrich Fredberg

Den 3. marts 2021 mistede jeg en mangeårig kollega og ven, da Jørgen Selmer Buhl døde.

Jørgen blev født d 30.9.1949 i Vindblæs. Han blev uddannet som læge i 1976 fra Aarhus Universitet og efter 10 år i Sverige og en periode som overlæge i Skive, blev vi begge d 1.10.1997 ansat som overlæger på medicinsk afdeling i Silkeborg.

Med 23 år samarbejde, hvoraf de 19 år som leder for Jørgen, tør jeg udtale mig med en vis vægt om hans kvalifikationer både som læge og person.

Jørgen udviklede sig til en af de helt centrale personer - en af grundpillerne - ikke kun i det kardiologiske område, som var hans hovedarbejdsområde, eller i Diagnostisk Center, som den medicinske afdeling i Silkeborg kom til at hedde, men på hele sygehuset.

Jørgen var et fagligt fyrtårn, der til konferencerne ofte fungerede som ”facitliste”, når de sværeste beslutninger skulle tages, som fx når der skulle laves en vurdering af, hvornår det menneskelige helhedssyn gjorde, at man skulle overveje, om yderligere udredning og behandling var det, der tjente patienten bedste under de givne omstændigheder. I den henseende trak mange yngre (og ældre) læger på Jørgens store erfaring og menneskesyn.

Jørgen har i meget høj grad medvirket til at løfte det faglige, det samarbejdsmæssige og menneskelige syn blandt kollegerne, og han var central i udviklingen af det unikke tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inkluderende de praktiserende læger.

Jørgen har vist de seneste 5 sundhedsministre (og en statsminister) rundt for at forklare dem om kardiologiske SammeDagsUdredninger og det unikke tværfaglige samarbejde, der afstedkom en jævnt stigende antal kardiologiske henvisninger fra de praktiserende læger langt uden for sygehusets optageområde.

Jørgen udstrålede overskud, faglige kompetencer, stor loyalitet, seriøsitet, en smittende arbejdsindsats og et engagement samt ikke mindst et godt humør. Den eneste gang jeg husker, at Jørgen brokkede sig, var da han ønskede patienterne sat til med kortere interval, så han ikke skulle sidde og vente på dem!

Jørgen har mere end nogen anden bidraget til et godt arbejdsmiljø for alle personalegrupper omkring ham og derved medvirket til at sikre, at Diagnostisk Center har haft meget let ved at rekruttere medarbejdere fra øverste hylde.

Den faglige og menneskelige respekt omkring Jørgen betød, at jeg som leder hurtigt erfarede, at hvis jeg kunne overbevise Jørgen om, at en ny ide holdt vand, havde jeg hele overlægegruppen med.

Jeg vil savne hans glimt i øjet, hans store loyalitet og opbakning, venskabet og de mange fremtidige møder i ”seniorklubben”, jeg havde set frem.

Jørgen Buhl har været et af mit faglige livs største oplevelser, som jeg med taknemmelighed vil huske tilbage på.

Mine tanker går til hans kone og to sønner, der begge uddannelsesmæssig fulgte i Jørgen fodspor.

Ære være Jørgen Selmer Buhls minde.