Content area

Jørgen Selmer Buhl

30.9.1949-3.3.2021
Forfatter(e)

På vegne af kollegerne på Regionshospitalet Silkeborg

Mikkel Callsen, Axel Vittrup, Jane Kirk, Grazina Urbonaviciene, Søren Becker og Lars Frost

Overlæge Jørgen Selmer Buhl havde på alle måder hjertet med i sit virke som overlæge på Regionshospitalet Silkeborg. Han var kendt som en engageret, empatisk og flittig læge, der satte en ære i at forholde sig til hver enkelt patient, og som gerne delte ud af sin viden og erfaring til kolleger, yngre som mere erfarne. Jørgen blev læge fra Aarhus Universitet i 1976, speciallæge i almen medicin og intern medicin i Sverige i 1990 og i Danmark i 1992, inden han i 1997 tiltrådte som overlæge ved Medicinsk Afdeling (i dag Diagnostisk Center) i Silkeborg. Her blev han frem til 3. marts 2021, hvor han døde 71 år gammel efter længere tids sygdom.

Jørgen var – i ordets bedste forstand – læge af »den gamle skole«. Han beherskede de fleste medicinske fag på specialistniveau og var i de sidste mange år specialiseret i udredning for hjertesygdomme. I Jørgen mødte patienterne en læge med høj faglighed og stor empati. Mødet med den store mand med den høje og tydelige tale gjorde ofte indtryk, og kolleger kunne møde patienter, som 10-20 år efter første konsultation kunne nikke til råd og vejledning med et »ja, det sagde Buhl allerede dengang«. Hjerteudredningsfunktionen voksede i Jørgens hænder, og de kvalificerede og effektive udredninger blev efterspurgt blandt patienter både i og uden for Silkeborg. Jørgen nåede således at visitere titusindvis af patienter. Blandt kolleger var Jørgen afholdt og respekteret for sin flid og høje faglighed. Mange yngre læger er gennem årene blevet hjulpet godt på vej af hans råd og mange anekdoter, som altid rummede en væsentlig pointe. »Yngre læger lærer gennem arbejde«, lød hans budskab om, at erfaring i trygge rammer skaber de dygtigste læger. Derfor stod han altid selv klar, når yngre kolleger havde brug for debriefing eller råd. På det personlige plan var Jørgen et meget vidende menneske med indsigt i livet og stor empati. Han havde den store glæde at have begge sine sønner som reservelæger i afdelingen, og han nåede at opleve dem blive speciallæger. Jørgen var samtidig pavestolt af sine tre børnebørn og elskede at fortælle om sine oplevelser med dem. I fritiden satte Jørgen familien højt, og han delte med glæde ud af sine mange oplevelser med familien i Sverige og på Tunø. Det er en meget vellidt og dygtig kollega, der har forladt os. Vi skylder ham stor tak for inspiration, læring og godt kollegaskab, og han vil blive savnet af os alle.

Æret være Jørgens minde.