Content area

Jørgen Tybjerg

16.2.1951-4.2.2021
Forfatter(e)

Per Olav Eidner, Kenneth Kibsgård og Mogens Rørbæk Madsen

Speciallæge i psykiatri Jørgen Tybjerg døde kort før sin 70-årsfødselsdag omgivet af sin familie efter længere tids sygdom. Han var født i Hurup i Thy og blev matematisk student fra Holstebro Gymnasium i 1971. Her mødte han Jette, som han blev gift med i 1976 i Aarhus, hvor de begge studerede. Jørgen blev kandidat i 1979, hvorefter turen gik til Herning Centralsygehus. Her var der et livligt og samtidig trygt familieliv i den såkaldte ghetto, som lægeboligerne ved sygehuset blev kaldt helt uden negative konnotationer. Unge familier med små børn hjalp hinanden med børnepasning, børnefødselsdage og gevaldige fester. Her mødte vi hinanden og grundlagde et tæt venskab, der holdt trods senere geografiske afstande og forskellige karrierer. Jørgen fik sin almenuddannelse i Herning og flyttede i 1984 til Aarhus, hvor han tog sin psykiatriske speciallægeuddannelse. Under uddannelsen gjorde han en tid tjeneste i Gerontopsykiatrisk Afsnit under ledelse af Nils Christian Gulmann, med hvem han kortlagde forbruget af psykofarmaka i danske plejehjem. Resultaterne herfra var med til at stramme indikationerne for især brugen af antipsykotiske lægemidler, hvilket blev til gavn for de mange plejehjemsbeboere med demenssygdomme.

I 1993 blev han overlæge ved Psykiatrisk Afdeling på Horsens Sygehus og allerede to år senere ledende overlæge. Som chef var han kendt for sin pragmatiske ledelsesstil, der i overensstemmelse med hans natur var mere forsonende end konfrontatorisk. Det var også grundlaget for, at han få år senere indgik i den psykiatrifaglige ledelse i det daværende Vejle Amt. Her blomstrede hans faglighed i kombinationen af klinik, planlægning og samarbejde med psykiatriens partnere i kommuner og i almen praksis.

Erfaringen med dette samarbejde var uden tvivl medvirkende til, at Jørgen i 2010 byttede hospitalspsykiatrien ud med en stilling som psykiatrisk overlæge ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering i Region Midtjylland, der yder socialmedicinsk rådgivning til regionens kommunale jobcentre. Anledningen var det store nationale TTA-projekt, der havde særligt fokus på psykisk sygdom hos langtidssygemeldte i samarbejde med de kommunale jobcentre og de praktiserende læger.

Det var tydeligt, at Jørgen trivedes i samarbejdet med afdelingens socialmedicinere, psykologer og socialkonsulenter, og hans vurderinger var meget værdsatte ved de tværfaglige konferencer. Afdelingen varetager desuden den socialmedicinske udredning af ansøgere til senabort, og Jørgen var et naturligt medlem af regionens abortsamråd. Kombinationen af hans psykiatriske faglighed, solide empati og livserfaring var uvurderlig for afdelingen og ikke mindst for patienterne.

Jørgen valgte pensionen i 2016 nok under indtryk af, at helbredet ikke var så godt som ønsket. Den nye tilværelse brugte han fuldt ud med familien, der altid har haft et tæt sammenhold. Til glæde for hans søn Casper, hans svigerdatter og hans tre børnebørn flyttede han og Jette til familien i Beder, og Jørgen nød i høj grad det tætte samvær. Det blev også til mange rejser med familien, senest til Egypten i 2019. Efter hjemkomsten blev Jørgen syg, men kom sig nok til at kunne nyde en stille tilværelse med familien, indtil helbredet blev brat forværret ved sidste årsskifte.

Vi har kendt Jørgen som kollega, som familiefar og ikke mindst som en klog, god, varm ven og samtalepartner, der altid stillede sig til rådighed, når andre havde det svært. Han var sindbilledet på ro, stabilitet og eftertænksomhed, men samtidig en altid glad og munter deltager i festligheder. Meget af dette udspillede sig i Skagen, hvor Jette og han havde en ferielejlighed.

Vi savner ham, og vore tanker går til Jette og Casper og hans familie.