Content area

Jørgen Tybjerg

16.2.1951 - 4.2.2021
Forfatter(e)

Kirsten Larsen, Inger Brødsgaard, Svend Boller og Anne Olesen

Et aktivt liv er slut. Jørgen var student fra Holstebro Gymnasium i 1971 og kandidat i 1979 fra Aarhus Universitet. Turnustiden på Herning Centralsygehus i 1980’erne, bl.a. på Psykiatrisk Afdeling, vakte Jørgens interesse for psykiatri. Han blev speciallæge i psykiatri på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han var ansat i ni år, bl.a. i gerontopsykiatrien, der fik hans særlige interesse. Medicinforbruget på plejehjem blev kortlagt i en undersøgelse sammen med overlæge Nils Christian Gulmann, og det arbejde fik stor betydning i relation til psykofarmakaforbruget hos ældre. I 1993 blev Jørgen overlæge på Horsens Sygehus, og i 1995 overtog han ledelsesansvaret, en stor og udfordrende opgave, da afdelingen havde været gennem en turbulent periode. Jørgens rolige, lyttende og kompromissøgende væsen, hvor dialog, tillid og gensidig respekt til hinanden var i centrum, var medvirkende til, at der blev skabt en rigtig god og rummende arbejdsplads. Jørgen var fagligt meget dygtig, visionær, vellidt og en fremragende formidler. Der var altid bud efter ham, og han havde mange »kasketter«. Han kæmpede for, at patienterne fik sammenhængende forløb – at der også blev taget hånd om deres sociale situation. Jørgen glemte ikke gerontopsykiatrien. Han var primus motor i et pilotprojekt, der skabte grobund for, at Horsens blev base for et amtsdækkende tilbud til denne målgruppe.

Fra 1998 var Jørgen en del af den psykiatrifaglige ledelse i Vejle Amt, en funktion han i høj grad trivedes i. Strukturreformen vækkede en lyst til nye udfordringer. I 2010 blev han overlæge ved Klinik for Socialmedicin. Her kom andre af Jørgens mange kompetencer i spil, indtil han pga. svigtende helbred i 2016 gik på pension. Han efterlod en stolt afdeling i Horsens med et personale, der var godt fagligt klædt på, og udviste stor kreativitet og sammenhold. Jørgen gjorde det rigtig godt. Han var en god chef og viste os tillid – vi følte, at ansvar og kompetence gik hånd i hånd. Han var altid parat til at lytte, uanset om det var fagligt eller personligt.

Jørgen havde humor, var meget social, en livsnyder. Han var en god kok og eksperimenterede gerne. Ved flere lejlighederne lagde Jette og Jørgen hus til gode middage for overlægerne. Jørgen elskede sin familie, sin kone Jette, deres søn Casper og hans familie.

Vore tanker går til dem alle.