Content area

Karin Brostrøm

16.2.1939-5.5.2021
Forfatter(e)

Else Andersen, Mia Bjerager, Ragnhild Dissing, Anita Hansen og Jan Ulrik Secher

Vi er mange, der er taknemmelige for, at speciallæge i pædiatri Karin Brostrøm krydsede vores vej.

Karin var en foregangskvinde. I en tid, hvor mange kvinder passede hjemmet, kæmpede hun hårdt for at bidrage til pædiatrien med forskning og viden. Som enlig mor til to mindre drenge måtte indtægten suppleres ved lægevagtskørsel rundt i Århus, med den yngste på bagsædet af taxaen. Interessen for børns ernæring og overvægt endte med at familien tilbragte et år i USA, hvor Karin forskede.

Karin var meget alsidig, men den røde tråd var altid, at hun kæmpede for de svageste i samfundet. Med den klare holdning, at alle skulle have samme behandling, også når de ikke selv kunne kræve det. Hun gjorde en dyd af at tage sig af de mindre prestigefyldte områder i faget og tilføre dem kompetence og viden og ikke mindst formidle det videre til os andre.

Mange kolleger lærte noget, som i årevis efter fik os til at sende hende en taknemmelig tanke. Altid fagligt velfunderet, aldrig til hurtige løsninger. Karin var en velanskrevet underviser, som viste stor respekt for andre faggrupper. Hun var en stor kapacitet i efteruddannelse af praktiserende læger, sundhedsplejersker og som censor i pædiatri.

De sidste mange år af sit arbejdsliv var Karin overlæge ved børneafdelingen i Hillerød. Hun etablerede månedlige undervisningsdage for afdelingen, hvor også de praktiserende pædiatere deltog.

Bag det kontante og til tider bryske ydre bankede et stort, varmt hjerte. Af gode grunde elskede patienterne hende, og vi, der var yngre læger i den tid, satte uendelig pris på samarbejdet samt den mentorrolle, hun naturligt tog.

Efter ophør som overlæge var Karin fortsat aktiv med vikariater i Sverige og på Færøerne. Da hun valgte at gå på pension efter 42 år som børnelæge, vedblev hun at være aktiv og socialt engageret, i lokalområdet med fællesaktiviteter og som støtteperson for indvandrerfamilier i »Venner viser vejen«. Endelig fik hun også tid til at lade koncerter og opera få en plads.

Trods sygdom var hun til det sidste engageret, skarp og deltagende.

Der var aldrig tvivl om, at trods arbejdets mængde bankede Karins hjerte allermest for hendes to drenge, Peter og Søren, og med dem Pernille og børnebørnene Asger og Anna. De fyldte hendes liv med stolthed og glæde. Vi sender vores varmeste tanker til dem alle.

Æret være Karins minde. Tak for det du gav os.