Content area

Mogens Steenbjerg Felsby

5.4.1929-28.4.2022
Forfatter(e)

Peder Jest

Mogens blev født i Kerteminde, 1948 student fra Odense Katedralskole. Han var i selv sin sene ungdom en ivrig badminton- og tennisspiller på højt niveau, med deltagelse i Thomas Cup og i landsholdssammenhæng. En interesse han senere udvidede til også at omfatte sejlsport. Kandidat fra Københavns Universitet vinteren 1957, speciallæge i intern medicin 1964 efter uddannelse på hospitalerne i Herning, Viborg og Odense. Fra 1966 til 1992 var han overlæge ved Middelfart Sygehus og udviklede her især den akutte medicin og kardiologien og med et tæt samarbejde med kardiologien i Odense. Fra 1983 til 1994 lægefaglig rådgiver for Sygehusudvalget i Fyens Amt. I 1992 blev han cheflæge for Middelfart Sygehus og i 1994-1997 cheflæge for Sygehus Fyn, en samling af alle de fynske sygehuse uden for Odense Universitetshospital. Hans indsats i disse perioder var præget af balancen mellem det lægefaglige og det overordnede ledelsesmæssige, hvor man endnu ikke i de administrative og politiske miljøer fuldgyldigt accepterede den lægelige ledelse og dennes muligheder. Men Mogens var særdeles agtet blandt sine lægelige kolleger, samtidig med at han havde en personlig, venlig, men bestemt autoritet i ledelsesmæssige og politiske sammenhænge, hvor man i det skjulte beundrede hans civilcourage. Han formåede at indgå i en nærmest symbiotisk proces med den øvrige områdeledelse, adm. sygehusdirektør Ib Olsen og chefsygeplejerske Wivie Schärfe, der gav positiv genklang i hospitalsledelsesmiljøerne, selv under en vanskelig proces med samling og nedlæggelse af funktioner samtidig med en højere specialisering. Jeg lærte selv Mogens nærmere at kende i denne periode. Han var energisk, pålidelig, klar i sine standpunkter, men også meget lyttende. Forsøgte altid pragmatiske løsninger, men undlod ikke skarphed, når det var nødigt. Han var en smuk mand, humoristisk og meget selskabelig, satte pris på livets glæder. Tæt på ham talte han også om sine private forhold, undertiden fortrædeligheder, men oftest om sin kærlighed til sine børn og livsledsagersker. Han var en sand læremester i den samlede overordnede ledelseshåndtering og så allerede dengang, at hovedfokus for at opnå resultater lå i en klog netværkshåndtering til alle sider. Det var let at glide ind i rollen efter ham, men det var en opgave i sig selv at fortsætte de grundsten han lagde. Jeg mindes ham med stor glæde og tak i et omfang, der nok aldrig rigtig blev sagt til ham tilstrækkeligt tydeligt, fra mig selv eller andre. Jeg tror dog han forstod det, ved hans afsked gav jeg ham en antik sø kikkert, thi han forstod at føre et skib. Mogens efterlader sig to sønner, som begge bevæger sig i sundhedsvæsenet, den ene som læge den anden som journalist.

Æret være hans minde.