Morten Birket-Smith

Med Morten Birket-Smiths død har vi mistet en god ven og kollega. Morten har gennem sit virke som psykiater handlet ud fra sin vision om den psykosomatiske problemstilling som central for psykiatrien og derigennem været berigende for lægevidenskaben. Morten blev læge i 1976 og senere psykiater. I midten af 1970’erne mødtes Morten og Erik i »Millon studiekredsen«, det senere Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP). De to kom til at udgøre en duo i opbygningen af IPTP. Morten var visionær, og med sit vindende væsen skabte han økonomiske samarbejdsrelationer, der dannede grundlaget for IPTP’s internationale arrangementer som f.eks. Scandinavian Symposium on Borderline og International Symposium on Psychopathy, som blev til »state of the art«-bogen »Psychopathy, antisocial, criminal and violent behavior«. Morten beskrev her indsigtsfuldt psykopatibegrebets historie i Danmark. Ved et humorseminar i tilknytning til IPTP’s tiårsjubilæum holdt Morten et frydefuldt foredrag over anvendelsen af humor i psykoterapi. Ved samme lejlighed gjorde han brug af sin fritidspassion som udøvende musiker og spillede op til dans på Børsen med sit orkester.

Morten forsvarede i 1998 sin disputats, en monografi, en historisk og psykopatologisk udredning af 156 patienter med somatisering. Mortens far var neurolog og havde et lignende perspektiv, og han havde forsvaret en doktordisputats om emnet ud fra et neurologisk perspektiv i det samme auditorium på Københavns Universitet mange år forinden. Dette fremhævede Morten stolt ved forsvaret. I 2001 oprettede han og blev leder af Liaisonpsykiatrisk Enhed på Bispebjerg Hospital. Enheden var både en klinisk enhed og en forskningsenhed og var innovativ i udviklingen af liaisonpsykiatri i særdeleshed i samarbejdet med Kardiologisk Afdeling og ambulant virke med udredning og behandling af patienter med lægeligt uforklarede fysiske symptomer og mennesker med helbredsangst. Morten indførte somatiseringsbegrebet i dansk psykiatri og startede den første psykoterapeutiske behandling til patienter med helbredsangst, som dengang blev benævnt hypokondre patienter. Forskningsmæssigt satte Morten her bl.a. undersøgelser i gang om begrebet mental sårbarhed og risiko for depression hos patienter med blodprop i hjertet.

Med årene blev det til 70 publikationer, herunder flere i danske og udenlandske lærebøger. Morten var endvidere i en periode medlem af Retslægerådet med særlig indsigt i psykosomatik, ligesom han var en populær foredragsholder for psykiatere og praktiserende læger. Endelig var Morten mentor og ph.d.-vejleder for flere yngre forskere.

Morten var høj og rank, han indtog et rum, lo ofte og havde en vindende selvtillid, som måske netop ses hos de få, der har været med til at forme et subspeciale og åbne tilhørende klinik. Han elskede tydeligvis det psykiatriske speciale og delte gerne sin begejstring. For yngre kollegaer var der noget imponerende, men også enormt lunt og tilgængeligt ved Morten. Hans direkte, reelt interesserede, engagerende facon fyldte relationen og dialogen med tryghed, faglighed, humor og energi, og har for os været en inspiration i vores senere vejledning af yngre kollegaer.

Morten blev desværre ramt af en hjerneblødning i 2010, men formåede at kæmpe sig tilbage for en tid til klinisk arbejde og fuldendelsen af videnskabelige artikler, og han praktiserede helt frem til 2017. Det sidste år var præget af, at han fik konstateret prostatacancer på et tidspunkt, hvor der kun var mulighed for livsforlængende behandling.

På konferencerejser forstod Morten at dosere fagligt indhold, kulturelle og kollegiale inputs på passende vis. Han elskede at gå i butikker, og det første, der skulle købes, var en gave til hans kone Marianne. Som gode venner af Morten var det en fornøjelse at blive trakteret af Morten og Marianne på Drosselvej. Morten var en munter og detaljernes mand i køkkenet med trang til at afprøve alverdens landes nationalretter. Han var en ivrig rockmusiker, han kunne spille en melodiøs bas og sang som Neil Young. Han havde sit eget band og studie og producerede formodentlig som den første i dansk psykiatri sine egne CD’er tilbage i 1990’erne.

Vores tanker går til hans kone Marianne og hans sønner Frederik og Johan.

Ære være hans minde.