Preben Erik Ponsaing Reumert Freitag

Preben Freitag valgte ikke medicinstudiet for at blive læge. Han valgte det for at blive psykiater. Grundlaget var en fascination af den menneskelige psyke og den komplekse psykopatologi. Medicinstudiet var derfor en hård omgang for Preben, psykiatrien var jo nærmest et bifag – men han holdt ud. I kirurgiundervisningen placerede han sig helt bevidst bagerst på operationsstuen og lod sine medstuderende holde instrumenterne. Invasive procedurer var ikke hans kop te.

Speciallægeuddannelsen tog han i 1960’erne i en tid, hvor samfundet udfordrede det bestående. Tiden frembragte en helt ny patientgruppe inden for Prebens interessefelt: unge mennesker med store psykiske problemer efter et længerevarende stofmisbrug.

Preben meldte sig i 1969 under fanerne som psykiater på ungdomshjemmet Højbjerggård i Herlev, hvor man forsøgte at hjælpe disse unge mennesker både medicinsk og socialt. Han kom ret hurtigt til den erkendelse, at det var meget vanskeligt at hjælpe disse mennesker, hvis ikke der, sideløbende med deres misbrug, kom styr på deres sociale liv og deres sociale færdigheder. Dette prægede Preben i de kommende 35 år som speciallæge.

Op igennem 1970’erne rasede en ret voldsom faglig diskussion om for og imod substitutionsbehandling med opioidagonisten metadon. Til trods for at ekspertråd og myndigheder fastslog, at metadon kun var egnet til kortvarig abstinensbehandling, fortsatte Preben med at have stofmisbrugere i langtidsbehandling med det primære formål at give disse hårdt belastede misbrugere en vis stabilitet i dagligdagen. Det var et standpunkt, der dengang havde sine omkostninger, selvom det måske er svært at forstå i dag, hvor metadonbehandling er bredt anerkendt.

I 1975 blev han overlæge på Anstalten ved Herstedvester, hvor han indtil 1990 lagde et stort arbejde i at håndtere »den kriminelle personlighed«.

Uanset om han arbejdede i fængselsvæsenet, i egen speciallægepraksis eller i Ambulatoriet for Stofmisbrugere (Thuresensgade), var hans store ambition at få »stoffet« til at fylde så lidt som muligt i patienternes liv – og livet noget mere.

Han forstod sig i øvrigt ikke så meget på biler, sport og husligt arbejde, men han forstod sig på mennesker med psykiske lidelser.

Preben var gift med Jytte gennem 61 år. Sammen fik de seks børn og aktuelt 22 børne- og oldebørn.