Skip to main content
Mindeord

Thomas Løkke

Mikkel Kaltoft

5.7.1971-14.11.2019

Det er med stor sorg at jeg har modtaget nyheden om, at min gode gamle ven Thomas Løkke er gået uventet bort efter kort tids sygdom.

Jeg kendte Thomas i over tyve år, fra kollegie- og studietiden til vi blev læger, og selvom vi endte i hver vores del af landet, holdt vi kontakten, og så hinanden regelmæssigt.

Thomas var en detaljens mand, og han var meget passioneret omkring alt, hvad han fandt interesse for. Som ung spillede han bordtennis på højt niveau og opnåede at blive juniordanmarksmester. Senere på kollegiet brugte vi mange timer ved bordtennisbordet – Thomas måtte spille med sin venstre hånd (han var højrehåndet), for at der kunne komme lidt spil ud af det, uden at jeg dog formåede at vinde på noget tidspunkt.

Senere på medicinstudiet arbejdede Thomas i en årrække på FADL's kardiologiassistenthold på Rigshospitalet. Jeg tror, at han er den, der har siddet flest timer og studeret EKG’er i OBS-rummet på Rigshospitalets kardiologiske afdeling, og den der har læst EKG-bogen flest gange. Igen med udtalt sans for detalje, og som med så meget andet med stor passion.

Thomas blev læge i 2007. Han og hustruen Mette, som begge oprindeligt var fra Fyn, ville gerne tilbage, så Thomas fik turnus på Svendborg Sygehus. Han og Mette og deres to børn, Magnus og Andreas, flyttede til Svendborg og senere videre til Strib.

Thomas havde ansættelser i flere specialer, herunder kardiologi, akutmedicin, pædiatri og anæstesi, inden han startede hoveduddannelse i almen medicin. Som speciallæge arbejdede han som vikar i et par år, og han var aktuelt i gang med at etablere sig i en kompagniskabspraksis.

Det var altid dejligt at være i Thomas' selskab. Han havde god humor, og han var et meget givende menneske. Han sejlede kajak i den lokale kajakklub i Strib og havde mange venner i byen. Men mest af alt var Thomas et rigtigt familiemenneske. Han elskede hverdagen med Mette og børnene, som betød alt for ham.

Jeg kommer til at savne Thomas. Mine tanker går til Mette, Magnus og Andreas, som nu skal fortsætte livet uden deres mand og far.

Kolleganyt