Viggo Kragh Jørgensen

Thyborøns ældste læge Viggo Kragh Jørgensen er død efter kort tids sygdom.

Viggo (VKJ) var tre måneder ældre end jeg, og han jokede tit med, at han var Thyborøns ældre læge, mens jeg var byens yngre læge. På samme måde udnævnte han også sig selv til at være Thyborøns største læge.

VKJ kom til Thyborøn som amanuensis den 1. maj 1989, blev kompagnon den 1. september 1989 og arbejdede siden den 1. januar 1993 i solopraksis. Det blev således til mere end 30 års arbejde i Lægehuset – kun afbrudt af to længerevarende sygeperioder. Ud over at passe sine egne patienter var VKJ søfartslæge og gav også akupunktur til andres patienter.

Da han trængte til nye udfordringer blev han i 2003 ansat som lægemiddelkonsulent i det daværende Ringkøbing Amt, og det store projekt med aftrapning af vanedannende medicin i form af sovemedicin og beroligende medicin blev sat i søen.

Metoden i det, der senere blev kaldt »Thyborøn-modellen« var enkel: Receptfornyelse i telefonen blev afskaffet, og patienterne skulle møde op en gang om måneden til vurdering af, om medicinen kunne nedtrappes. Resultatet var forbløffende: Forbruget blev reduceret med ca. 90 procent. VKJ gjorde et stort arbejde med at dokumentere og udbrede metoden – første til Lemvig og nærliggende kommuner, senere til resten af amtet og til sidst til resten af landet. De gode resultater gav genlyd og blev senere indarbejdet i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Det flotte arbejde indbragte ham velfortjent i 2009 Carlsbergs Mindelegat og i 2016 Magda og Svend Åge Friedrichs mindelegat.

I de følgende år var han lægekonsulent ved forskellige sygehusafdelinger, og han var på den måde med til at bygge bro mellem de enkelte sygehusafdelinger og de praktiserende læger. Han fik også sæde i sygehusets driftsråd.

VKJ er nu væk efter tre måneders alvorlig sygdom. Han vil blive savnet af sine patienter for sin venlighed og imødekommenhed, af sine kolleger for bl.a. de halvårlige kurser i Thyborøn med deltagelse af op til 60 kolleger, praksispersonale, sygeplejersker og apotekspersonale, hvor lokale overlæger og praktiserende speciallæger fortalte nyt, og på sygehusafdelinger og i driftsråd for sit arbejde med at bringe synspunkter fra almen praksis ind i sygehusverdenen.

Men mest af alt vil han blive savnet af sin hustru Lisa og de to børn Kathrine og Rasmus. Deres tab er uerstatteligt, og vore tanker går til dem.

VKJ havde glædet sig til et godt otium, men nåede det ikke. Trods sin tilstand var han omsorgsfuld og taknemmelig, og han sagde altid tak for hjælpen. Svarende hertil var de sidste ord, jeg hørte Viggo sige »Tak for indsatsen«. De ord vil jeg gerne rette tilbage til ham selv.

Tak for indsatsen, Viggo.