Skip to main content
Pris

Sven O. Skouby

Professor Emeritus Sven O. Skouby har modtaget Niels Jørgen Sechers Ærespris 2021. Prisen er tildelt af medlemmerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Sven O. Skouby modtager prisen for sit omfattende arbejde inden for Obstetrik og Gynækologi siden starten af 1980’erne. 

Kort om Sven O. Skouby:

  • Blev færdig på medicinstudiet i 1974 - syv år efter studentereksamen.
  • Blev specialist i gynækologi og obstetrik i 1983, fik en doktorgrad i 1987, fortsatte som klinikchef på Frederiksberg Hospital i 1994, fik et klinisk forskningsprofessorat i gynækologisk endokrinologi ved Københavns Universitet fra 1999-2007, og senere i 2007 blev han såkaldt lærestolsprofessor ved Københavns universitet, som er den fineste professortitel, man kan opnå, med tilknyttet overlægefunktion på Herlev Hospital.
  • I dag er han Professor Emeritus med tilknytning til Herlev og Gentofte Hospital og KU. 

Tildelingskriterie:

Prisen uddeles til en person, der har haft en helt særlig betydning for dansk obstetrik og gynækologi.  En person, der ved fagligt, videnskabeligt eller organisatorisk engagement, har haft en helt særlig betydning for fagets udvikling, og som ved sit personlige virke har bidraget positivt til at fremme faget til gavn og glæde for patienter såvel som kolleger.

Kilde og foto: Herlev og Gentofte Hospital

 

Kolleganyt