Skip to main content
Pris

Therese Ovesen

Overlæge og klinisk professor på Øre-, Næse-, Halsafdelingen, Hospitalsenheden Vest,  Therese Ovesen, er dette års modtager af Kleins Legat. Therese Ovesen modtager legatet pga. sin årelange og enestående indsats inden for forskningen i og uddannelsen af medicinstuderende og læger samt i det kliniske arbejde med patienterne. 

Therese Ovesen modtager legatet den 24. september 2021 ved en højtidelighed i Det Medicinske Selskab i Lægeforeningens lokaler i København, Domus Medica. Legatet er på 75.000 kr.

Kontakt formanden for Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi – Hoved & Halskirurgi, Thomas Kjærgaard, på tlf. 31506029 for yderligere information.

Om Kleins Legat

Ørelæge Valdemar Klein og Læge Fru Johanne Kleins Legat blev stiftet i 1948 med det formål »årligt at uddele en hædersgave til en videnskabeligt veluddannet og anset speciallæge eller til en fremragende kunsthistoriker«. Årets legatmodtager er udpeget af DSOHH - Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi – Hoved- & Halskirurgi.

Kilde og foto: Det Medicinske Selskab 

 

Kolleganyt