Content area

|

Landets sygehuse er i fuld gang med at frigøre kapacitet til coronapatienter

Mange sygehusafdelinger vil se anderledes ud, når antallet af meget syge coronasmittede for alvor stiger. Situationsrapport fra Kolding, Hvidovre og Odense.
Mads Koch Hansen, Inge Nordgaard-Lassen. og Lonnie Froberg. Fotos: Claus Boesen og Region Syddanmark.
Forfatter(e)
Anne Steenberger, as@dadl.dk

Usikkerheden er jokeren i den store manøvre, som sygehusene i starten af denne uge indledte for at kunne tage imod coronaepidemiens udfordringer, formentlig fra april. Formålet er både at skaffe kapacitet til de coronasyge og at begrænse smittespredning på sygehusene. Sundhedsstyrelsen udsendte i weekenden retningslinjer for de kliniske specialer om, hvilke behandlinger mv., der kan udsættes for at imødekomme behovet, som ifølge styrelsen kræver »store omlægninger«. Der er tale om udsættelser foreløbig indtil den 1. juli, lyder det fra styrelsen.

»Den store joker er, hvad behovet bliver«, siger Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Kolding Sygehus. »Vi ved det ikke, men vi frygter, at det kan blive så stort som i Italien, men håber, at det ikke bliver større, end vi kan håndtere det«.

Der er forskellige faser i planlægningen, forklarer han. Lige nu har de på Kolding Sygehus fundet frem til en række planlagte operationer, der kan udskydes. »Det sker efter en individuel vurdering«, understreger han.

»Alt i alt kan vi frigøre en temmelig stor kapacitet, hvis det bliver nødvendigt. Meget af det, vi gør, kan vi udskyde. Det gælder også på medicinske afsnit, hvor vi kan udskyde kontroller, det kan f.eks. være patienter, der har gigtlidelser og går til kontrol hver sjette måned. Dem ringer vi til, og hvis det går godt, udsætter vi kontrollen«.

Mads Koch Hansen understreger, at man lige nu er i de indledende faser. Men der planlægges med mulighed for at opskalere, hvis behovet viser sig. Så kan man tage andre midler i brug, f.eks. tidlig udskrivning fra Medicinsk Afdeling. Sygehuset er i dialog med kommunerne, som har igangsat beredskabet og kan stille med pladser på kommunale institutioner mv. til medicinske patienter, der kan udskrives hertil, så der bliver plads til coronapatienter på hospitalet.

»Hvis det sker, bliver det med en behandlingsplan fra os. Man har, så vidt jeg er orienteret, været i dialog med PLO om, at de praktiserende læger vil kunne overtage behandlingsansvaret i disse tilfælde – fordi der i almen praksis under epidemien forventes at være ressourcer, der kan komme i spil til det«.

En særskilt aktivitet er i gang med at opnormere intensivkapaciteten.

»Vi er i fuld gang, men hvis vi skulle være oppe allerede i morgen, ville det være en meget stor opgave. Vi har dog mulighed for at håndtere det, fordi vi har et par uger til det. Vi vil udnytte vores opvågningsfaciliteter, som vi flytter, og vi er i gang med meget konkret at finde ud af, hvilket udstyr og respiratorer vi skal bruge. Og vi er i fuld gang med at lægge planer for, hvordan vi kan opkvalificere personale til at passe patienterne, og skaffe et overblik over, hvilket personale, f.eks. sygeplejersker, der tidligere har været på intensiv, men som måske er skiftet til en sengeafdeling – de har gode forudsætninger for at passe intensivpatienter«, siger Mads Koch Hansen.

På Hvidovre Hospitals meget store gastroenhed er der meget kirurgisk aktivitet, der ikke kan udskydes. Men de ruster sig til at huse coronapatienter på sengeafdelingen.

Afdelingens ledende overlæge, Inge Nordgaard-Lassen, oplyser, at ambulatorievirkomheden er beskåret. Foreløbig er så meget som muligt lavet om til telefoniske konsultationer.

»Hvis vi bare aflyste dem, ville vi belaste vores ambulatorium måske et år frem. Det ville være svært at håndtere og til stor gene for patienterne«, siger hun.

»Så indtil vi er i den situation, hvor personalet skal anvendes til dem, der er coronavirussyge, så har vi telefonisk konsultation. Det er også for at undgå yderligere risiko for, at de patienter, vi har, som måske har kroniske sygdomme, bliver smittet ved at komme på hospitalet«.

Afdelingen har stor operativ aktivitet, heraf er 85 procent akutte operationer eller kræftoperationer. Men det øvrige, det benigne, kan udsættes.

»Blandt de henvisninger, vi får, prioriterer vi. Hvis de skal ses inden for relativt kort tid, så gør vi det. Hvis det ser ud til, at det kan vente i noget længere tid, så holder vi øje med dem, det gør vi i et depot på SP med dato på hver enkelt. De bliver ikke væk. Det kan f.eks. være patienter med sure opstød eller halsbrand – noget, der ikke lyder alvorligt, men som vi skal se på et tidspunkt. Når så alt dette er overstået, tager vi listen og går i gang med at indkalde dem«.

Sådan er det lige nu. Men når den forventede første bølge kommer, bliver denne afdeling direkte involveret.

»Den dag, der er brug for det, aflyser vi også de telefoniske konsultationer helt, og så bruger vi personalet til at tage sig af de coronapatienter, der ligger i sengene. Mange afdelinger kan få dem, og nogle af dem har mave-tarm-symptomer. Der kan sagtens blive brug for os«.

Gastroenheden har indberettet, at den stiller med 40 isolationssenge og syv semiintensive senge til coronaberedskabet.

»Personalet er gearet til det, de er vant til at tage sig af isolationspatienter. Det er en del af vores hverdag på en mave-tarm-afdeling, hvor patienterne kommer ind med f.eks. leverbetændelser, der kan smitte, så vi er vant til at håndtere isolationspatienter«, siger Inge Nordgaard-Lassen.

Læger er sendt hjem

Hvor Gastroenheden er præget af et meget stort antal akutte operationer og canceroperationer, er tilgangen en anden på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Her er en meget stor del af aktiviteten elektiv, og derfor indebærer coronaberedskabet, at afdelingen beskærer aktiviteten betydeligt, og lægerne, der har fået aflyst operationsleje eller ambulatorie, bliver sendt hjem.

»Det handler om at undgå, at lægerne smitter hinanden og patienterne, derfor sender vi læger hjem. Dermed har vi også en pulje, vi kan tage af, når lægerne melder sig syge. Vi har i øjeblikket fire syge læger og to i karantæne«, forklarer ledende overlæge Lonnie Froberg.

Forud for aflysningerne er gået et stort arbejde.

Lonnie Froberg gennemgik – sammen med læger fra subspecialerne – i sidste uge operationslister og ambulatorielister og vurderede hver enkelt patient. Søndag kunne hun så sammen med tre sekretærer aflyse ambulatorietider for 103 patienter, og 29 patienter fik besked om, at deres operation var udskudt. Det var bare for mandag. Den øvelse vil fortsætte de næste par uger, så længe behovet er der.

Right side

af Holger Ahler M. Therkildsen | 29/09
1 Kommentar
af Mats Lindberg | 29/09
1 Kommentar
af Anne Amalie Elgaard Thorup | 28/09
1 Kommentar
af Henrik Harboe | 28/09
1 Kommentar
af Svend Nielsen | 27/09
4 kommentarer
af Nini Katja Møller | 26/09
1 Kommentar
af Niels Rud Haagensen | 25/09
10 kommentarer