Forskere vil væk fra Seruminstitut: »En helt forudsigelig reaktion – og ledelsens ansvar«

Forskere søger nyt hjem. Det lyder som titlen på et meget specifikt boligprogram, men det er meget mere alvorligt. Det beskriver indholdet af et brev, som den samlede ledelsesgruppe for Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Seruminstitut (SSI) har sendt til dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, og rektor for Københavns Universitet, Henrik Wegener.

»Vi er nu, trods mange gode år på SSI, nået til et punkt, hvor vi ikke længere kan se afdelingens aktiviteter fortsætte på denne arbejdsplads, og vi søger derfor aktivt et nyt hjem for disse«, lyder det i brevet fra afdelingsledelsen.

Hele brevet kan læses på BT.dk: Chok i Statens Serum Institut: Nøglemedarbejdere vil flygte midt i pandemien

Afdelingsledelsen beskriver i brevet, at Kammeradvokatens undersøgelse af SSI har forhindret forskerne i at udføre deres arbejde, skadet forskernes omdømme og knækket tilliden til ledelsen

Det har længe stået klart, at Afdeling for Epidemiologisk Forskning på SSI var utilfreds med forholdene omkring Kammeradvokatens undersøgelse af direktør for SSI, Mads Melbye. Undersøgelsen blev startet af Sundhedsministeriet og havde til opgave at finde ud af, om der var foregået en sammenblanding af personlige og professionelle interesser. Ved afslutning af undersøgelsen anbefalede Kammeradvokaten i sin rapport, at der blev indledt en tjenestemandssag mod Mads Melbye med henblik på afskedigelse, og i slutningen af juni meddelte Melbye selv, at han havde besluttet af fratræde sin stilling.

Læs også: SSI-forsker om rapport: Det ligner enten et dårligt stykke arbejde. Eller et bestilt arbejde.

Rapporten blev stærkt kritiseret for at være fejlbehæftet og mangelfuld. Dertil har hele forløbet omkring undersøgelsen belastet samarbejdet i en grad, så en samlet afdelingsledelse har ønsket at forlade instituttet.

»Vi står midt i en situation, som alle kan forholde sig til, nemlig coronaepidemien. Og hvis den har lært os én ting, så er det, at vi har brug for dygtige eksperter og høj sundhedsfaglig ekspertise. Når vi har sundhedsfaglige kriser, skal rådene være forskningsbaserede. De skal være baseret på at have eksperter, der kender deres fagområder rigtig dybt. Det har været en stor fordel under coronaepidemien, at der på SSI var eksperter, der virkelig vidste noget om epidemier«, siger Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

»Det er forskerne, som giver Seruminstituttet den faglige tyngde, som de har haft så meget brug for under coronaepidemien. Derfor er det mildt sagt en uheldig situation, hvis en perlerække af dygtige forskere forlader Seruminstituttet over sådan en sag som Kammeradvokatundersøgelsen«, siger Henrik Ullum, der peger på, at forskerflugt ikke behøver at ske ved en samlet flytning af afdelingen.

»At forskerne søger væk, er en fuldstændigt forventelig reaktion, når en afdeling presses så hårdt, som det fremgår af reaktionen på kammeradvokatundersøgelsen. Den ene dag arbejder man i en hæderkronet institution. Den næste dag er man ude i et kæmpe stormvejr. Nu har de så valgt at stå sammen og lave en samlet henvendelse om at få hele afdelingen med. Det har jeg ikke set før. Men det er helt forudsigeligt, hvis de hver især over de næste år beslutter, at det her gik ikke, og så siver de væk én efter én«, siger LVS-formanden.

Afdelingsledelsen på den epidemiologiske forskningsafdeling skriver i sit brev til Københavns Universitet, at det har været »tiltagende svært at udføre vort arbejde gennem de sidste snart 8 måneder grundet kammeradvokatundersøgelsen« – en undersøgelse, som afdelingen blev pålagt at prioritere under coronakrisen, fordi de ikke var en del af beredskabet.

Men det handler ikke kun om at bruge tid på en meget omfattende undersøgelse. Forskerne føler sig – måske endda først og fremmest – »beklikkede på vores hæderlighed og integritet«.

Og netop omdømme og renommé ligger helt centralt i sagen.

»Det er helt kendetegnende for den type af eksperter. Vi – og jeg sidder ikke i SSI, men er samme type forsker, så jeg tør godt sige ’vi’ – er meget afhængige af vores renommé. Af at blive set som gode, hæderlige og dygtige mennesker. Redelighed er et af de smukkeste og vigtigste ord, man kan sætte på en forsker. Hvis man først er erklæret uredelig, så bliver livet rigtig svært som forsker. Det er svært at kigge i spejlet om morgenen og glæde sig til at gå på arbejde«, siger Henrik Ullum, som derfor slet ikke er i tvivl om, at det ikke kun handler om at synes, at man bruger tiden og kræfterne forkert.

»Jeg er ret overbevist om, at hele kammeradvokatundersøgelsen har været ualmindelig ubehagelig for forskerne. Det kan godt være, at de er udspurgt i en ramme, hvor de forsikres om, at det ikke kan få konsekvenser for deres ansættelse. Men for sundhedsfaglige forskere og formentlig for alle forskere ligger det i hele kulturen eller i institutionen – i ’kaldet’, om man vil – at vi er helt afhængige af ikke at blive sværtet til. Derfor tror jeg, at de føler sig inkrimineret i hele den her undersøgelse, selvom den ikke direkte peger på dem«, siger Henrik Ullum.

Det er imidlertid ikke kun på selvfølelsen, kammeradvokatundersøgelsen gør ondt på forskerne. De angiver i brevet, at de »gennem mange år har opbygget en afdeling, som repræsenterer unikke kompetencer inden for epidemiologien, som nyder stor international anseelse, og som er kendetegnet ved et arbejdsmiljø, hvor de højeste faglige ambitioner går hånd i hånd med god trivsel, kontinuerlig interaktion og sparring. Frugten af dette afspejles tydeligt i vore publikationer og bevillinger«.

Den sidste sætning kunne godt tolkes som et varsel om, at hvis »frugten« rådner – hvis anerkendelsen blegner – vil det kunne mærkes som manglende forskningsresultater ud af huset og eksterne pengestrømme ind i huset.

»Jeg tror ikke, det her og nu betyder noget for publicering i de store internationale tidsskrifter. Men det kan komme til at betyde noget for mulighederne for at skaffe midler. Det frygter man da som forsker, og jeg synes også, vi har set eksempler på det før: At et offentligt stormvejr kan betyde, at man ikke får bevillinger som før«, siger Henrik Ullum, der ikke mener, at fondene tildeler midler efter øjebliksbilleder af omdømme og renommé. Der vil næppe stå i et afslag på en fondsmiddelansøgning, at der simpelt hen er for meget ballade på Epidemiologisk Afdeling til at give dem penge.

»Men danske fonde kunne måske godt skele til hele håndteringen af kammeradvokatundersøgelsen. Den givne ansøgning vil blive taget alvorligt og vurderet fagligt. Men det kan være det lille mulehår, der trækker ned på en ansøgning, og som i sidste ende koster førstepladsen. Forskning er jo en konkurrencesport, og det er ikke udelukkende en objektiv vurdering, hvor midlerne løber hen«, siger Henrik Ullum, der også konstaterer, at reglerne i konkurrencen er ændrede – om det så skal begrædes eller bydes velkommen:

»Der er et stigende krav til, at forskningen skal være synlig i offentligheden. Det er blevet et meget udadvendt virke at være forsker, og det kan være op ad bakke, når der er negative historier, som egentlig ikke har så meget at gøre med forskningen. Det er vi ikke altid klædt på til at håndtere«, siger Henrik Ullum.

Den mere udadvendte rolle for forskeren i dag betyder også, at kammeradvokatundersøgelsen og Epidemiologisk Afdelings reaktion på den har et endnu bredere perspektiv end det i forvejen alvorlige, som gælder de inkluderede forskere og medarbejdere.

»Det handler også om den offentlige tillid til forskningen. Det er jo endt med at være en meget kendt historie, selvom det i første omgang var nogle få punkter i forhold til direktøren. Men selve rapporten er blevet meget bred og involverer derfor de facto rigtigt mange mennesker på SSI indirekte«, siger Henrik Ullum.

I brevet til universitetet forudser de ti underskrivere, at hvis hele afdelingen ikke kommer væk fra SSI, vil miljøet gå i opløsning, »idet medarbejdere successivt vil forlade den arbejdsplads, de ikke længere har tillid til, og som de gennem de sidste mange måneder ikke har følt opbakning fra«.

Om medarbejdere oplever tillid og opbakning på arbejdspladsen er grundlæggelse et ledelsesspørgsmål.

»Det er ledelsens ansvar. Så er den ikke længere. Nu er direktøren der ikke længere, og så må det hvile på den øvrige ledelse at få det til at fungere. Det er svært at komme med konkrete råd udefra, men jeg håber da, at nogen sætter sig ned og taler med disse forskere«, siger Henrik Ullum.